HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Minder fra .jødekirkegården i Møllegade 165 i en kirkegårdsprotokol, begyndende i året 1771 og videreført til 1870. Medens størstedelen af menighedens arkiv er gået til grunde ved de store ildebrande, har denne gamle begravelsesprotokol overlevet de forskellige katastrofer og indeholder et rigt kildematerial til jødisk personalhistorie fra en tid, hvor der endnu ikke fandtes autoriserede m inisterialprotokoller. Det var det jødiske sam funds sekretær og sk ifterets­ forvalter, købmand Ab raham Meyer, kaldet Abraham Strelitz, der fandt på at anlægge denne bog, der består af 116 sider i lille folioformat på svært skrivepapir. Abraham Meyer var uldhandler i København; under den nordamerikanske frihedskrig synes han at have lidt al­ vorlige tab i sin forretning, men vedblev at være en høj­ agtet mand blandt sine troesfæller, hvad der også frem­ går af, at han gennem mange år og lige til sin død i 1796 var formand for begravelsesselskabet „Det hellige bro­ derskab“. Han var morfar til den senere kendte roman­ ske filolog, professor N. C. L. Abrahams, der også nævner ham i sine erindringer, uden at han dog kunne være klar over den store betydning, bedstefaderen har haft, ved at han med den største samvittighedsfuldhed og punktlig­ hed registrerede alle dem, der blev begravet på den gamle kirkegård. I fortalen til begravelsesprotokollen gør Abraham Meyer nu rede for, hvorledes han allerede gennem læn­ gere tid har været stærkt bekymret over den uorden, der hersker ude på kirkegården, og han skriver: Hvorfor skal det blive ved med at være sådan i vor menighed, at når slægtninge, ofte langt borte fra, kommer til Køben­ havn for at se til deres afdødes grave, så er der ingen her i byen, som ved noget eller kan give dem klar be­ sked om, hvor de kan finde disse hvilesteder. Derfor har jeg nu sat mig for, at det for fremtiden må være ander­ ledes, når man i denne protokol nøjagtigt indfører både