HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

148 Sigurd Jensen gruppe var søgt lagt i ganske faste rammer. Senest var det sket ved den kgl. anordning af 23. april 1817, der gav detaillerede bestemmelser om forholdet mellem en gros og en detail handel, om de forskellige handelslavs ind­ byrdes forhold, om kravene, der måtte stilles til den, der ville erhverve borgerskab, om detailhandlernes pligt til at have minimalforråd af visse livsvigtige varer o. m. a.1 Denne meget vidtgående anordning må ikke betragtes alene som et udslag af regeringens lyst til regereri. Der lå bitter nødvendighed bagved. Den ulykkelige krig 1807 — 14 og den inflation, den havde ført med sig, statsban­ kerotten 1813 og vanskelighederne ved at genskabe til­ liden til pengene i årene derefter havde bragt landets økonomi ud i kaos, og handelen, der før krigen gennem ­ gående havde haft gunstige eller endog meget gunstige kår, var inde i en alvorlig krise. Mange af de store han­ delshuse sygnede hen eller gik fallit, og detailhandelen havde det svært. Der var ingen købekraft, ingen varer og ingen kredit. 1816—20 fallerede 248 firmaer i Køben­ havn omfattende langt over 300 firmadeltagere. Hårdest ramtes detailhandlerstanden, der tegnede sig for ikke mindre end 79 af de 248 fallitter, hvorved standen kom ind som et uhyggeligt nummer eet, med grossererstanden på andenpladsen med 64 fallitter.2 Man forstår, at Fre­ derik VI’s „landsfaderlige“ regering ikke så anden udvej end at fordele de fattige smuler handel, der var tilbage* ved skarpe restriktioner overfor tilgangen til handels­ lavene og ved en m inutiøs fordeling af opgaverne og for- tjenstmulighederne mellem dem. Selv dårlige tider får imidlertid ende. I løbet af 1830’- erne begyndte det at lysne for erhvervslivet herhjemme* for landbruget, for provinshandelen og efterhånden også for hovedstadens handel. Et af lyspunkterne var de nye handelsvarer, der tiltrak sig interesse. Følgelig kappedes forretningsfolkene om at komme til at handle med dem.