HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

120 Jens Østergaard en kapellanbolig paa grunden, men det kom ikke til ud­ førelse, og en fare for træernes fjernelse blev afværget. Ti aar senere, d. 2. oktober 1852, havde København en stærk storm; herom skriver Molbech21 i sin dagbog: „Or- canagtig Storm om Efterm. omtr. fra 6— 10, som længe her ikke er oplevet ... Det største af Holbergs Træer i Trydes Gaard blæst om, og 5— 6 Træer i Frederiksberg A llee“. Henne ved porten22 langs muren mod Lille Fiol- stræde stod træerne, og det var det syd ligst staaende træ, der faldt. Omgivelserne i det tilbageværende træs umiddelbare nærhed ændredes lidt efter lidt. I professorboligens haves facade mod Lille Fiolstræde opførtes beboelseshuse,23 først mod nord nuværende nr. 14 og 12 (matr. nr. 197 C), som var beboet før 1840, og senere 1855— 60 nr. 10 (matr. nr. 197 B) umiddelbart nord for stiftsprovsteboli- gens lille have. I universitetskarreen lige over for, hvor ogsaa fandtes haver, opførtes i aarene 1857— 61 Univer­ sitetsbiblioteket, og i følgende aar 1863—69 opførtes Zoologisk Museum. Da plantevæksten i disse haver, der havde gjort sig gældende i gadebilledet i Lille Fiolstræde, var fjernet, stod omkring 1870 Holbergtræet tilbage som en enlig kæmpe, ludende sin krone mod vest ud over gaden, og efterhaanden naaede den næsten helt over til Universitetsbiblioteket. Efter 1864 var de særskilte betegnelser Store og Lille faldet bort, og gaden hedder kort og godt Fiolstræde.24 I 1896 var fremsat et forslag, gaaende ud paa, at den del af Fiolstræde, som strakte sig fra Frue Kirke Plads til Krystalgade, maatte blive benævnt Ludvig Holbergs Gade, men forslaget blev ikke vedtaget.25 Hestekastanietræet i Fiolstræde var ikke alene det h i­ storiske Holbergstræ, det var ogsaa byens træ, det reg­ nedes som det første af de københavnske træer, der ved foraarstid udfoldede sine blade og varslede den haabe-