HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

90 Frank Jørgensen hører størstedelen af medlemmerne de mere „dannede kredse“, d.v.s. akademikere, grosserere og fabrikanter, men en hel del håndværkere er også med. I Trykkefrihedssel­ skabet var op imod 40 % af medlemmerne akademikere, i Det skandinaviske Selskab var det tilsvarende tal ca. 35 % i 1847, og i Kunstforeningen tilhørte ca. Vs af medlem­ merne denne stand. Først når vi kommer til Læsefor­ eningen, vender billedet, her er håndværksmestre, lavere embedsmænd, kandidater og detailhandlere overvejende. Det var dog navnlig i de rent selskabelige foreninger, at håndværkere, handlende, kopister og kontorister dom i­ nerede, men enkelte undtagelser findes, f. eks. Kongens Klub, hvor de lavere stænder næsten ikke var repræsen­ teret. I hovedsagen repræsenterer d isse selskaber altså m iddelstanden, men til gengæld var de skarpt afgrænset fra underklassen. Statsgældsforeningen, der rummede et ret bredt udsnit af befolkningen (ca. 75 % af medlem ­ merne var at finde blandt håndværksmestre, detailhand­ lere, svende og arbejdere), var typisk nok en af de mest konservative. Mens kvinder tidligere næsten ikke fandtes som for­ eningsmedlemmer, begynder de at dukke op i slu tn in ­ gen af trediverne. Det var kun i velgørenhedsforeninger o. 1., hvor kvinder kunne tillade sig at stå som medlem­ mer i tyverne og trediverne. Nogle af de selskabelige for­ eninger tillod, at medlemmerne tog deres koner med en gang ugentlig foruden til baller og maskerader.220 Æn­ dringen begyndte først langsom t at vise sig, da de mange oplysende foreninger fremkom, her var man in teresse­ ret i at få så mange som overhovedet muligt tilslu ttet, og her var proponering og derpå følgende indballotering sjældnere. Udviklingen ses tydeligt i Trykkefrihedssel­ skabet. 1836 var der 18 kvinder, i 1840 var tallet steget til 49, og i 1844 var der 47. I Industriforeningen fandtes der i 1839 et par kvinder, 1844 var der ca. 20. Læsefor