HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

704

H a n s H. F u s s in g har forsøgt at købe sig en mand til, og da det ikke av sagen fremgår, hvordan hele det p inlige forhold egentlig blev rullet op, kan man måske antage, at det er præste- enken, der har fået fat i en ende av den. I al fald blev sagen behandlet for Landemodet i Roskilde, hvor Peder Eilersen blev endelig „sk ilt“ fra Maren, men yderligere blev han 22. jun i 1625 dér for sit hele forargelige forhold med hemmelig trolovelse, løfte på ikke alene tro og love, men på sjæl, salighed og himmerigspart, for sit snyderi overfor præsteenken, og fordi han havde sig „slemmelig og modvilligen forset i et krohus“, dømt fra kaldet og til at stå offentlig skrifte. Det var jo en alvorlig sag for Peder Eilersen, og 6. ju li 1625 fik lensmanden på Stegehus kongebrev om, at en vis hr. Søren måtte lade sig høre og eventuelt blive præst i Borre,5 men det kom der ikke noget ud av, og 23. sep­ tember samme år kom der et nyt kongebrev om, at Chri­ stoffer Jensen skulle høres til kaldet.6 Heller ikke han fik embedet, der blev besat med en kapellan fra Vording­ borg Hans Andersen Frederiksborg.7 Det var således ude­ lukket, at Peder E ilersen igen kunne få det kald, han havde m istet, men han opnåede dog 12. ju li 1627 et kon­ gebrev om, at han trods sin forseelse igen måtte få præ­ stekald, når det kunne ske lovligt efter ordinansen,8 og i 1630 blev han sognepræst i Hammelev, hvor præsten Georg Stuhr var død, og Peder Eilersen giftede sig med formandens datter Dorothea Stuhr og blev i embedet til sin død 1649.9 Mus og rotte begge to slap lykkelig av kattens klo, selv om Peder Eilersen kom noget medtaget ud av sit møde med den, men Maren selv kom heller ikke helsk indet fra affæren. Underfogeden i København Christian Esk ildsen tiltalte 9. september 1625 Maren Jensdatter, der kaldes borgerske i København, med sin lavværge, fordi hun „sig meget