HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

212 Charles Christensen Sophie, grevinde af Reventlow. Her i disse rum har grev­ inden levet og født nogle af sine og kongens hørn, som ikke nåede at overleve deres forældre. Da grevinden blev viet til kongen, flyttede hun naturligvis op på slottet; men efter 1730 satte nye magthavere deres vilje igennem og forviste Anna Sophie til Klausholm.29 De nye brugere af palæet blev Landetatens General­ kommissariat og postvæsenet, der her disponerede over arealer og lokaler til 1780. Der kom naturligvis en del forandringer og tilføjelser i årene efter 1730, da forud­ sætningerne for kontorer og luksusrum jo er noget for­ skellige. I haven bag palæet opførte man forskellige småbyg- ninger, der ses på Geddes kort fra 1757 og den store perspektivplan.30 Inden vi forlader Anna Sophies lykkelige — eller ulyk­ kelige — år i palæet, bør vi se alvorligt på det have­ anlæg, som omgav palæet ved 1729. I haven var to vin­ kelrette akser, den ene fra midten af forhuset og over mod Provianthuset. Her i denne akse var, inden man nåede helt over til Proviantgården, en havepavillon med en apsislignende bagvæg. Midt i haven var anlagt et vand­ bassin, som lå således, at det passede med den anden akse i haven, der udgik fra det gådefulde havehus af bindingsværk. Denne anlægsretning stilede over mod søen og havde optaget og behersket et haveparti bag nr. 10, som havde været bolig for Sophie Amalie Moth, grev­ inden af Samsø, og hendes og Christian V’s søn Ulrik Christian Gyldenløve, der begge døde i 1719. Det fælles haveanlæg er antagelig først udført efter dette år. I skel­ let mellem haverne til nr. 8 og 10 var to symmetriske havepavilloner. Arealerne, som havde tilhørt grevinden af Samsø, var ret store og samlet sammen ved småkøb af spredte grundstykker. På planen fra 1729 ses, at haverne gik helt ned til søen, og der er vist et lille have­ hus med udsigt til søen, som også kendes fra et billede