HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

2 1 0 Charles Christensen sig en konstruktion, der ikke brasede sammen og ikke fyldte for meget i salen, er ikke så ligetil. Der må vel f. eks. have været en meget lang lodret bjælke som en styresøjle måske med drejegevind under bordpladen, der kunne være meget tung. Bjælken forsvandt måske i jor­ den, når bordet blev firet ned i kælderen. Til at trække bordet op og ned kan man også tænke sig, at der har været kontravægte med tove eller tandhjul, der gik imod tænder på træsøjlen. Stærke mænd måtte så med hånd­ sving dreje bordet op og ned, bistået af kontravægtene.27 I denne sal, der nu bærer det prosaiske navn nr. 535—37 og 556—58 (tallene kommer fra vinduerne, så man altid kan finde rummet bag de nummererede vinduer), er flere smukke stukdekorationer på loftet; her er barnefigurer og genier med blomster og guirlander. Intet loftsmaleri er bevaret i midterfeltet, dersom der har været noget, da det hedder sig, at eremitbordet kunne gå op på 1. sal. Der skal også være en cirkelrund udveksling i bjælke­ laget mellem stuen og 1. sal.2S Har spisebordet været i stand til at nå to etager op fra kælderen, må der i den smukke sal i stuen have været nogle styremaskiner op gennem rummet; det må have set uheldigt ud, og det faste træstykke under bordet til styringen og tovene må have haft en usandsynlig længde; man tvivler herpå. Salen i øverste oprindelige etage — nr. 935—37 — har ligeledes mange dekorationer fra Frederik IV’s tid. Loftsmaleriet er bevaret; her ses en kvindeskikkelse med blomster, der er malet af Krock, og her er gamle malede vægtapeter i meget mørke farver. Dekorationernes orna­ mentik er i barokformen. På Harsdorffs plan fra 1780 er vist et stykke af nr. 8’s stueplan, der er forskellig fra den nuværende stueplan. På 1. sal er bevaret endnu et gemak — nu kontor 933—34 — hvor man har det store cirkelrunde lofts­ maleri med en Venus, hvis åsyn ligner malerier af Anna