HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV
2 0 8 Charles Christensen ses i Proviantgårdens 1. sals mur — under tag med for bindelsesfløjen. Det ser i grunden ud til, at denne for bindelse har været bibeholdt en tid efter 1730.25 Det er ikke alene på kortet fra 1729, at forhuset er længere end nu; på stikket fra 1718 af Marselis, der viser slottet, „Den røde Bygning“ og den Stormske gård, er denne fremstillet af betydelig størrelse, med en meget stor muret kvist over gesimsen. Desuden sidder der en indgangsdør til stueetagen under kvistens midtlinie. Om der også — som nu — har været en port i facadens østre del, kan ikke ses, da Børsen skjuler denne ende af den Stormske gård. Der er ved de nuværende ydermure an vendt den gamle byggemåde med vekslende røde og gule mursten — et valg af mursten, som også Christian IV benyttede. Det ser også ud til, at der på gårdfløjens yder mur ved sidefløjen mod øst har været en større 3-fags muret kvist af — som andre steder -—- røde og gule sten. der er indgået i de forhøjede mure, da der kom en etage oven på; forhøjelsen er udelukkende opført af gule mur sten, også vinduerne er forskellige. I de to oprindelige etager var i de gamle vindueskarme meget fine udham rede vinduesbeslag — det havde man senere ikke råd til. Det er fortrinsvis i den ret smalle sidebygnings ældste del (ved forhuset), at de gamle interiører er bevaret. Den gamle spisesal i den murede del af sidefløjen lå længst over mod Provianthuset, op til den gådefulde forbindel sesbygning af bindingsværk, der antagelig i stuen havde en havesal, da havens vest-øst-gående akse var orienteret i forhold til den nu forsvundne bygnings midte, som i alle tilfælde må have haft en stor dobbelt dør i denne midterakse. At det før omtalte store rum var spisesal, kan man se i kælderetagen nedenunder, da der i kæl derrummets loft endnu er en ca. 1,1 m cirkelrund ud veksling i bjælkelaget (håndværkerudtrykket herfor). Her fra kælderens køkkenrum — der nu helt er moder
Made with FlippingBook