HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

2 0 6 Charles Christensen bygninger på nr. 8 eller nr. 10. Det er mest sandsynligt, at der på nr. 8 må have ligget et meget stort forhus, og det havde en ca. 17 m længere facade mod gaden end den nuværende ejendom. Kortet er dateret til 1729, altså inden det store palæ med ca. 100 alen facade blev hygget på nr. 10 i 1741.23 Nr. 8. Palæet på nr. 8 går daglig under betegnelsen Storms gård. Navnet stammer fra den islandske købmand Storm, der ejede grundstykket i slutningen af 1600-tallet.24 Om noget af bygningen stammer fra denne tid, er ikke helt klart, men dog sandsynligt. Sidefløjens nordvestre del har i alle tilfælde mange minder fra Frederik IV’s tid, så her er man på den sikre side med hensyn til en da­ tering. Det ser ud til, at den senere ejer af palæet, Anna Sophie, grevinde af Reventlow, ikke var den første at Frederik IV’s favoriter, der var installeret i gården. H.U. Ramsing oplyser, at grevinde Charlotte Helene von Schin- del boede her i 1709—14. Efter disse år blev Anna Sophie, der havde fået titel af fyrstinde af Slesvig, i 1719 ejer af bygningen, men efter kongens død i 1730 fik Anna Sophie vanskelige år og flyttede herfra. Der var en forbindelsesgang mellem pa­ læet og slottet, så Frederik IV var i stand til at gå upå­ agtet over til palæet i Slotsholmsgade. Gangen fra slottet over til Geheimearkivet m. m. blev forlænget gennem Proviantgårdens øverste etage, den er vist på den øvre etageplan af kancellibygningen. Man må desuden have haft en bygning — antagelig af bindingsværk — efter kortet fra 1729 — mellem Provianthuset og den gedigne murede sidefløj til den Stormske gård. Denne forbindel­ sesbygning havde efter de gamle kort at dømme en min­ dre trekantet udvidelse helt henne ved Proviantgården, antagelig for at bringe en døråbning, hvis overbue endnu