HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

202 Charles Christensen Dette kan ses på et stik af Chr. Marselis fra 1 7 1 8. Byg­ ningens oprindelige vinduer havde ikke de store klare hvide glasruder, man nu ser, delt med enkelte brede vandrette træsprosser. Der var i Frederik IV’s tid anta­ gelig kun blyindfattede vinduer til rådighed med ret mørkt, grønligt glas; men det var naturligvis ikke de helt små rudeformede glas, som f. eks. kendes fra kirke­ vinduer. Fra Christian IV’s tid har man bevaret nogle trærammer med blysprosser, de findes på Frederiksborg Slots vestre sidebygning i nordgavlen. Her er glasstør­ relsen ca. 1 7 X 1 2 cm.14 I Tidsskrift for Kunstindustri, 1 89 2, giver Bernhard Olsen s. 1 2 9 mange oplysninger om glas og bly i vinduer. Her opgives dog ikke noget be­ stemt år for træsprossernes almindelige fremkomst i Danmark. Romanske kirker har haft træsprosser. Det kan formodes, at vi her i landet fik de så popu­ lære træsprosser på ny først som krydssprosser på Thu- rahs og Eigtveds tid eller måske kort tid forinden. I nr. 10’s gamle krydssprosser er der mange gamle grønlige rudeglas. Krydssprosserne holdt sig vel små 100 år, så kom ved begyndelsen af 1800-tallet de enkelte vandrette sprossers tid, da glasfremstillingen blev bedre, og der kom mindre farveblandinger i glasmassen, og rudestør­ relsen kunne forøges. Antagelig er kancellibygningens nuværende rammer fra denne periode. Endnu Harsdorff benytter kryds­ sprosser i rammerne, der kan ses på nr. 6’s facade. Planen i kancellibygningen er den samme, vi endnu bruger i kontorbygninger, når der skal spares på bygge­ udgifterne. Der er en stor midtergang gennem forhuset med indgange til rummene ved yder- og inderfacade. Skillerummene er, som ved mange gamle bygninger, af bindingsværk, og i årenes løb tørrer træet ud, og væg­ gene revner nederdrægtigt. Opvarmningen og belysnin