HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

200 Charles Christensen gen. Også branden i 1884 skånede den gamle wiener- barokke perle. Nr. 2—4. Om kancellibygningens opførelse og de skiftende byg­ mestre herved er der skrevet en del af de forfattere, der fortrinsvis har arbejdet med det 18. århundredes byg­ ningskunst. Der er bevaret en del forslag og tegninger til bygningen. Overbygningsdirektør v. Platen, der senere flyttede til Sønderborg, havde sandsynligvis påbegyndt arbejdet, og generalbygmester C. Ernst fuldførte Kan­ celliet. På billedet fra 1660—66 ser man øst for Boldhuset et stort anseligt gavlhus, der også var et værk af den fore­ tagsomme rentemester Müller. Her har en tid været et sted, godtfolk kunde logere, og der var bolig for bold­ mesteren. Henrik Müller beholdt grunden til 1664, da den blev overdraget til kronen, der udstykkede den. I 1715 blev den købt tilbage af Frederik IV, og sammen med Boldhusets grund indgik den i arealet, hvor det nye Kan­ celli skulle opføres. Planerne til dette er gengivet i Cen­ traladministrationens historie. Tanken om, at man i den nuværende kælder har anvendt piller og loft fra det op­ rindelige Boldhus, kan måske gå langt tilbage, fordi man i de første tegninger til kælderetagen i Kancelliet havde tænkt sig tre rækker piller under forhuset; nogle af disse var måske fra Boldhuset, men der kom kun to rækker. Det gamle bageri fra Christian IV’s tid, der lå op til Proviantgården, måtte nedrives;13 nogle af dets fundamenter kan endnu være til stede i gården ved Kan­ celliet; her burde udgraves og bageriets mærkværdig­ heder udforskes. Det er tit gentaget, at den store buede fronton på Den røde Bygning er for tung, og allerede Thurah slår dette fast i sin beskrivelse; navnlig knuser den overetagens små vinduer. Thurah var ikke begejstret