HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

1 9 4 Charles Christensen løb er flyttet hertil, særlig efter de store brande ved slotte og i byen. „Den røde hane“ har heldigvis i de senere år holdt sig borte fra Slotsholmsgade. I de gamle skønne palæer, særlig nr. 8, den såkaldte Stormske gård, hvor Anna Sophie Reventlow havde bolig i nogle år, og forhuset til nr. 10, som en tid gik under navnet „Ler- ches hotel“, samt i kancellibygningen er et væld af smukke interiører og mange enkeltheder, der giver de fyldigste billeder af kunsten i Danmark fra tiden mellem Frederik IV’s og Frederik VFs regeringsår. De mange velbevarede stuer og sale f. eks. i nr. 10 er oplysende og skaffer os et ret pålideligt indtryk af rumkunsten på Christian VFs Christiansborg, der — som en national ulykke — gik op i luer i 1794. Billedværker om de dej­ lige rum i Slotsholmsgade kunne man ønske var kendt i vide kredse,1 selv om Eigtveds Amalienborg med Chri­ stian VII’s palæ — opført for grev Moltke — og Eremi­ tagen med sine uforstyrrede Thurah-ruin er smukke prø­ ver på en længst forsvunden overdådighed, som vanske­ ligt kan overgås, da det fornødne samarbejde mellem kunstnerne og håndværkerne, f. eks. billedskærere, ikke kan etableres. Og kun at kopiere det gamle fører ikke til noget godt. En mindre orientering af byhistorisk art om kvarte­ rets tilblivelse og udvikling er antagelig her på sin plads. Kan man forestille sig dets skiftende faser — lig et fjern­ syn — til et helhedsbillede uddraget af gamle kort, bil­ leder og oplysninger om begivenheder, får man meget glæde heraf, fordi vi befinder os i en sagnrig del af det gamle København. Det var vel enevælden og dens bygninger, der gav kvarteret dets historie. Enevældens tilknytning til denne del af slotsøen er ikke så mærkelig, da Frederik III her satte punktum for sin indenlandske politik med enevæl