HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV
1 9 0 Hans H. Fussing Grunden til, at godset blev inddraget, finder man bag på det ark, der rummer registreringen, idet der står, at det ei en registrering på det svenske til pris dømte gods. Skønt der ikke findes noget kongebrev derom, må kro nen have beslaglagt svenske borgeres gods efter Tor- stenssonkrigens udbrud, og det må have været borg mestre og råd, der i rådstueretten avgjorde, om gods vir kelig tilhørte fjendtlige borgere. Der står udtrykkelig, at underfogeden mødte i stedet for byfogeden Claus Ravn, og man forstår hans iver, når han skulle have en run delig del av det svenske gods, han havde opsporet, så man har formentlig udsat denne belønning for at få fat i så megen svensk ejendom som muligt. Hvordan stykjunkeren er kommet i besiddelse av kirkeinventaret, er vanskeligt at avgøre. Måske er det fra hans faders kirke i Narva, men det havde han jo i al fald ingen ret til, måske er det plyndringsgods, som han kan have fået fat i, hvis han har deltaget i Tredive- årskrigen, men hans lave charge gør det sandsynligt, at han har været en ung mand, der ikke har kunnet nå at være med i krigen, så sandsynligheden taler for, at der virkelig er tale om noget estnisk kirkeinventar, der er endt i København.1
i) Københavns byfogedregnskab 1645—46. Bilag 6. R igsarkivet.
Made with FlippingBook