HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

1 6 4 Otto Mackeprang „ordentlig fe st“ den dag. Hukommelsen må 1111 have spillet den brave skovserkone et puds, for at sige det på en pæn måde. Afsløringsdagen den 30. november 1902 faldt nem lig på en søndag, hvor al handel med fisk i henhold til h el­ ligdagsloven af 7. april 1876 var forbudt efter kl. 9 for­ middag. Og fest var der ikke nogetsomhelst af. I Politi- ken for denne dag kunne man i en lille notits med over­ skriften „En ind iskretion“ læse: „Sløret for Absalon- statuen skal efter bestemmelsen falde i formiddag kl. 91 / 2 “. Mere skete der ikke. Det hele varede kun en halv snes minutter. Alle aviserne, der i de følgende dage refererede begivenheden, var enige om, at statuens af­ sløring var gået ualm indelig stille af, så stille, at det næsten syntes påfaldende. Om den officielle grund hertil er berettet foran. Et af bladene, Social-Demokraten for den 2. december 1902, gav dog en helt anden forklaring, så at sige en a fslø ­ ring efter afsløringen. Her er den: Axel Heide havde for lang tid siden anmodet professor Georg Brandes om at tale ved afsløringen. Gejstligheden og andre højere vedkommende forargedes imidlertid svarligen ved tanken om Brandes som festtaler ved denne lejlighed. Heide for­ søgte forgæves at mægle ved også at bede biskop Skat Rørdam 0111 at tale over sin forgænger. Biskoppen sagde nej. Og Heide var da for klog en mand til at ville drive sin krig igennem, hvorfor højtideligheden blev opgivet. Stiller man de to forkaringer sammen, og det lader sig udmærket gøre, kommer man sikkert gådens løsning ret nær.71 Blandt de „andre højere vedkommende“, som tog for­ argelse over, at Georg Brandes skulle have talt, var ingen ringere end kronprinsesse Louise. Andreas Vinding for­ tæller således i sin anekdotefyldte selvbiografi „Sorgløse tider“, at kronprinsessen ligefrem havde truet med at