HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV
Absalon på Højbro Plads 129 Efter den ophøjede tilværelse som friluftsskulptur indtog gipsstatuen atter sin tilbagetrukne plads i Råd- og Domhuset. Da bystyret rykkede ind i Nyrops nye Rådhus, gik Råd- og Domhuset på Nytorv, som hidtil havde tilhørt staten og kommunen i fællesskab, over til helt at blive statens ejendom, nu under navn af Dom huset. Ved statens overtagelse af den kommunen tilhø rende part i bygningen fulgte statuen med. Den udgjorde så at sige en fast bestanddel. Og til bygningens anven delse for retsplejen og de øvrige statslige funktioner, som foldede sig ud her, svarede Absalon-skikkelsen godt. Myndig og værdig stod den der og var med til at skabe respekt om gerningen i dette hus. Man troede, at statuen her var urørlig. Men man skulle blive nødt til at skifte opfattelse. I 1936 fik kgl. byg ningsinspektør, arkitekt, professor Kaj Gottlob tilsyn med Domhuset. Og det kom til at sætte spor. Statuen var ham en torn i øjet. Efter hans mening burde den absolut fjernes fra Domhuset. I et brev af 16. marts 1937 anmodede han byretspræsident Svenning Rytter om at give samtykke til, at dette sker, og at Absalon depone res på Kunstmuseet. Med brevet til byretspræsidenten fulgte en udtalelse af Kunstmuseets daværende direktør, Leo Swane, som på det varmeste støtter planen om at flytte statuen. Det fo rekommer ham indlysende, at den i høj grad skæmmer C. F. Hansens arkitektur. Denne statue er ganske ude af dimension med det rum, den skulle smykke. Desuden giver den en forkert sideretning inde i rummet, hvis tværakse den betoner, mens det er længdeaksen inde i bygningen, der skal betones i forhallen. Og Leo Swane fortsætter: „C. F. Hansen beregnede jo virkningerne fint, og vi ved, hvor lidt pris han satte på skulpturel udsmyk ning. Vil man da give hans bygning en sådan, må man
Made with FlippingBook