HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Joach im udi Pustervig 6 4 7 Da denne dom blev oplæst, vilde kongelig skuespiller Joachim Ludvig Phister plante sin hårde næve i skran­ ken, men han besindede sig. Fløjtende en melodi fra „El­ skovsdrikken“ skred han gravitetisk ud af retslokalet med et skævt blik til Kristus-ridderen. Hvad han tænkte om dommeren og dennes for al kunst og menneskelig­ hed så udeltagende dom, sagde han ikke, men man kan være temmelig forvisset om, at han gav disse tanker ud­ tryk overfor sine venner henne hos Kehlet. Og, dersom han havde efterladt sig memoirer, vilde denne episode sikkert også have fået sine sider med oplysende randbe­ mærkninger. Men Phisters lune var så saftigt og hans menneskelighed så bred og vidtfavnende, at man tør for­ mode, at han har glemt det hele første gang, han igen stod på scenen efter de højtidelige påskedage i 1840. Og hvad skete der så mere i denne besynderlige sag? Fik konsul Garrigues skuespilleren bastet og bundet i værelserne på første sal i Pustervig nr. 196, den fine, gamle patricierejendom , som ligger der endnu med den store indkørselsport, og måtte den glade Phister i to år udsætte sig for at møde Kristus-ridderen på trapperne for at trøste sig med at vågne op om morgenen ved fug­ lenes sang i træerne på Hauserplads? Det vil læseren gerne vide, og på det punkt ser vi os i stand til at stille hans nysgerrighed. Phister vilde ikke agere Joachim udi Pustervig, så han fik sig per fas et nefas vredet ud af konsulens jernhårde tag. Om det skete ved erlæggelse af en konventionalbøde, eller om der blev truffet en m indelig overenskomst, derom oplyses intet, men det følgende år træffer vi skuespilleren boende i Vingårdsstræde nummer 134, og der blev han, indtil hans stjerne steg så højt, at han kunde bo, hvor han vilde, og betale, hvilken leje man afkrævede ham. Og medens Phisters ry tiltog, indtil han stod som den