HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Joachim udi Pustervig 645 værdigheden af det ene Vidne, ved hvilket Citanten har søgt at bevise Indstevntes ovenberørte Udladelse om at Citanten kunde flytte, ligesaa lidet har tilstrækkelig Hjemmel i denne Lovgivning, som Citanten paa den an­ den Side, selv under Forudsætning af den paaberaabte Omstændigheds Rigtighed, kan gives Medhold i, at Ind- stevnte ved ikke at have Værelserne betimeligt færdige skulde have forbrudt sin Ret efter Contracten imod Ci­ tanten, vil Sagens Udfald beroe paa, hvorvidt Indstevnte maa antages ved den omtalte Udladelse at have indrøm­ met Citanten Ret til at flytte til førstkommende F lytte­ dag. Ved det fra Citantens Side præsterede Vidnebeviis, imod hvis Tilstrækkelighed der som bemærket ikke med Føie kan protesteres, maa det ansees godtgjort, at Ind­ stevnte efter at Citanten ved ovenberørte Leilighed havde bebreidet ham, at Værelserne ikke vare bievne færdige efter Løvte, har sagt: „Ja, Hr. Phister, det er ikke min Skyld, men saa snart De kommer i Rolighed, vil De nok finde Dem ifornøiet“, og at han, da Citanten dertil yttre- de, at han ikke fandt sig forpligtet til fra sin Side at op­ fylde Contracten, naar Indstevnte ikke havde holdt sit Løvte, har svaret: „Ja, Hr. Phister, naar De ikke er for- nøiet, kan De jo fly tte“, hvorefter Citanten da strax er­ klærede: „Saa opsiger jeg Dem herved i Vidners Over­ værelse“, hvorimod det ikke imod Indstevntes Benegtelse er beviist, at denne derefter har brugt nogen Udladelse, der gik ud paa, at han modtog Opsigelsen. Hensees nu til, at der i den Yttring af Citanten, der nærmest gik foran for Indstevntes Udladelse, at Citanten kunde flytte, ikke indeholdes nogen T ilkjendegivelse af, at denne specielt med Hensyn til Leiemaalets Længde ansaae sig løst fra sin contractmæssige Forpligtelse, hvorimod Indstevntes oftberørte Svar nærmest synes at