HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

En K øbenhavner-Slægts H istorie 6 1 9 var selve Forposttjenesten, hvor Soldatens Opgave var at staa og spejde ud imod Fjenden, der maaske forholdt sig stille eller blot sendte Smaapatrouiller frem; det var Kampene i Forterrainet, ved Avnbjerg og ved Dybbøl Kirke, og det var Opholdet i Skanserne, hvor Forhol­ dene i Begyndelsen — før Skydningen fra Broager i Midten af Marts begyndte — var rolige. „Forholdet mel­ lem de Menige og Befalingsmændene var den Gang og under hele Krigen gjennemgaaende overordentlig godt; paa de mange og lange Vagtture omgikkes man hver­ andre som Ligemænd uden dog at tilsidesætte de Krav, som Tjenesten fordrede, og kom der en Kamp, da var alt, som det burde være, den Overordnede gav sine Be­ falinger, og den Underordnede udførte dem efter Pligt og Samvittighed“, skrev han i sine Erindringer.44 I April, da Tjenesten i Stillingen efterhaanden blev strængere, fik 18. Regiment anvist sin faste Plads i den nordlige Del af Centrum, omkring Skanse VIII og IX, og her hændte det den 12. April, at en preussisk Granat kom farende fra Broager og sprang i Nærheden af det Sted, hvor han stod. Han samlede det største Stykke (Bagenden) op og lod sin Oppasser bringe det til Søn­ derborg og sende det med Posten til København; i Resten af hans Liv havde „Granaten“ Plads paa hans Skrive­ bord, den var et Minde om Dagene paa Dybbøl. Da Skanserne var faldet, fulgte Vaabenhvilen; 18. Re­ giment fik gode Kvarterer paa Als, og Folkene nød de rolige Dage i den skønne Foraarstid; en Del — her­ iblandt ogsaa den unge Løjtnant — rejste paa Besøg hos Fam ilien, men saa kom det sidste Opgør paa Sønder­ jyllands Jord, Kampen paa Als. Natten til den 29. Juni gik Preusserne i deres Baade over Als Sund. Der blev slaaet Alarm, og snart var Kampen i Gang.