HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

En K øbenhavner-Slægts H istorie 595 gav ikke noget Resultat. Saa kom Krigen, hvor andre Regler var gældende. Ved Officerskorpsets Reduktion i 1852 blev han afskediget, og dermed var Muligheden for at faa tildelt en kongelig Naadesbevisning forbi. •— I Spidsen for 4. Bataillons 3. Kompagni rykkede han i 1848 i Krig. Sidst i Marts Maaned blev det gamle Mand­ skab indkaldt, og den 29. marcherede Bataillonen ud fra Sølvgades Kaserne; den kørte med Jærnbanen fra Kø­ benhavn til Roskilde — den gik dengang ikke længere — og derefter fortsatte den pr. Fodmarch og ved Hjælp af udskrevne Vogne til Korsør. Herfra blev den sejlet til Snoghøj, og den 3. April stødte den i Haderslev til Hærens Hovedstyrke, Det nørrejyske Armékorps. Natten til den 9. April stod han med sit Kompagni paa Forpost Nordøst for Bov; det regnede, og Folkene blev gennemblødte, men ikke desto mindre herskede der blandt dem en frejdig Stemning.20 Han var med ved Bov, men han stod i Reserve, og først den 23. April kom han med sine Soldater i Kamp; det var i Slaget ved Slesvig, i Skovene Nord og Nordvest for Gottorp. Herfra gik han tilbage over Flensborg og Als til Fyen. Den 28. Maj og 5. Juni var han med i Kampene om­ kring Dybbøl, og med Vaabenstilstanden den 26. August, det var Hustruens Fødselsdag, sluttede Felttoget 1848. Den 18. September deltog han i Revuen paa Lerbæk Mark, Nord for Vejle. Sønnen Frits skriver i sine Erindringer, at hans Mo­ der i denne Tid ofte var urolig, og der kom da „Dage, da hun ganske stille kunde give mig min Kasket, tage mig i Haanden og gaa lange Ture med mig, ofte uden at sige et Ord. Jeg vidste da godt, at der den Dag stod en større eller mindre Kamp, hvori Fader var med, og ganske rigtigt: med første Post fik hun den Efterret­ ning, som beroligede“.21