HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III
592 Chr. B okkenheuser deriksdal, og den 4. kunde jeg ikke udholde at blive læn ger hjemme, men kom saa godt som uventet ud til hende; det var en Glæde, ... jeg havde da atter usigelig glade Dage, min kære Rias Godhed forenet med hendes Vel befindende og Lyst til at strejfe om i Egnen, saa vidt Fødderne kunde føre os, gjorde de Dage ubeskrivelig yn dige“. 11. August 1855: „Denne Sommerferie har været tar velig; men Vejret er sjælden godt, ingen Dag tør man stole paa“. „Imorgen den 21. August begynder atter vort vante Arbejdsliv“. „Min Søster kom hjem med en yndig Foræring som en hende kær Elev havde givet hende til Erindring efter fuldendt Skoleaar“. I sine seneste Aar var Hanna Bokkenheuser ensom; hun boede ganske vist paa Nørrebro — hendes sidste Bolig var i W esselsgade — ikke ret langt fra Broderen i Blaagaardsgade, men hun var vanskelig at omgaas, hun var sær og pirrelig, hvad ogsaa fremgaar af Dag bogen; Svigerinden Rikke Bokkenheuser f. Wanding skriver i et Brev om Hanna, som havde været paa et E f termiddagsbesøg, at „hun er rent desperat; i Stedet for at være glad, er det, som hun var gjort den største Uret; tilsid st kom vi da op at skændes, jeg sagde rent ud, at jeg var ked af den Sludder, hun kunde jo sige nej, det var ikke godt nok; saaledes maatte jeg ikke tale til hende, jeg skulde dog ikke lade min Arrighed gaa ud over hende o.s.v.“36 Da hun var 71 Aar gammel, døde hun, og paa Gar nisons Kirkegaard fandt hun ved Forældrenes Side sit sidste Hvilested.
Made with FlippingBook