HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

En Københavner-Slægts H istorie 583 gemak; man sagde, at han var der for at aflevere Nøg­ lerne til Kastellets Porte. Disse blev imidlertid laaset indvendig fra, og Nøglerne maatte derfor opbevares hos Kastellets Kommandant. En Undersøgelse af de virkelige Forhold har givet til Resultat, at Kaptajnen var faldet om paa Gaden og som døende eller død bragt ind paa Frederiks Hospital. Efter Mandens Død maatte Enken skaffe sig en Levevej, og hun blev Jordemoder, eller som man den Gang skrev Gjordemoder. Det kan ikke oplyses, hvilken Uddannelse hun derfor har faaet; hun er ikke nævnt blandt dem, der er udgaaet fra Fødselsstiftelsen , men det er muligt at hun, der selv havde faaet otte Børn, er blevet forbe­ redt ved privat Undervisning af Overaccoucheuren.10 Hun praktiserede som Jordemoder i ca. 30 Aar, og Fam ilie­ overleveringen fortæller, at baade Frederik VTs Dron­ ning og Fru Dannemand var blandt hendes Patienter; for Dronning Marias Vedkommende raaa det dog ■— af Hensyn til hendes Alder — siges at være en ubeviselig Krønike.11 14. CARL ANDREAS BOKKENHEUSER Kort efter, at Faderen var blevet Kaptajn, fik han (fra Nytaar 1813) Plads som militær Volontør i Landkadet- korpset; han var da ti Aar gammel. Han egnede sig imid­ lertid ikke til den militære Tjeneste; han kunde ikke indordne sig under det strenge „Reglement for det kon­ gelige Land-Kadet-Korps af 1. Maj 1812“,12 og han har heller ikke været tilstrækkelig flittig. I Januar 1818 fik han det Raad at forlade Skolen (tage sin Afsked), men desuagtet forblev han her endnu et Aar. Den 14. Januar 1819 indberettede Korpset til Kongen om hans Stand­ punkt, at man burde „tilraade ham at vælge en anden Levevej“. Hans Moder ansøgte derfor om, at der maatte