HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III
En Københavner-Slægts Historie 5 7 3 Skarpretteren var ansat af det offentlige, han var en Slags Embedsmand og hørte derfor ikke — hvad man maaske kunde have tænkt sig — til de „uærlige“, der stod udenfor Samfundet; i Modsætning til ham var Bød delen, der var Skarpretterens undergivne, en af Samfun det udstødt Person. Forskellen laa i, at Skarpretteren kun havde med Fuldbyrdelsen af Dødsdommen at gøre, han rørte ikke ved den domfældtes Legeme, hverken før eller efter Exekutionen, det overlod han til Bøddelen. Ikke desto mindre indtog han en særlig Plads i Sam fundet, han havde ingen Borgerret, han bar en særlig Dragt, og han havde sin bestemte Plads i Kirken og ved offentlige Fester og Sammenkomster, kort sagt, hans Stilling var ikke som andre Menneskers. Saaledes var det i Danmark; i Tyskland, hvor Forholdene var mere skarpt ordnede, var Stillingen muligvis en anden. Hvis en Skarprettersøn vilde bryde ud og søge sig en Gærning udenfor Fam ilien, kunde dette i mange Tilfælde sikkert kun lade sig gøre ved, at han rejste bort til en anden By eller til et andet Land. Jürgen Bockenhäuser valgte at flytte til Gliickstadt i Holsten, i det danske Monarki, 150 km fra Grabow. Gliickstadt ved Elbens Munding var anlagt af Chri stian IV i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede; det var Meningen, at den skulde drage en Del af den Handel, der var i den sydlige Del af Vesterhavet, til den danske Konges Lande, og derved lede den uden om den gamle og mægtige Hansestad Hamburg, men den kongelige Plan blev ikke kronet med Held; Hamburg beholdt sin førende Plads. Byen kom til at ligge i den frugtbare Marsk paa begge Sider af den lille Flod Rhin, hvis nederste Løb afgav en god og bekvem Havn. Befolkningen var broget, og den var fra de første Dage præget af, at Personer af alle Nationer og af forskellige
Made with FlippingBook