HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

„Aprilsnarrene“ i skolehistorisk Belysning

565

behold. Hun var som Barn meget følsom og havde van­ skeligt ved at „falde til“ i sin Skole; hun havde ingen Kammerater, hun brød sig om, og Arbejdet interesserede hende ikke. Under sådanne Omstændigheder kan der i et Barnesind let opstå en Uvilje, som holder sig Livet igennem. Den lille Anna Brenøe kom i Skole 1813 som 10-årig. Det var et af Byens største og mest ansete Pige­ institutter, siger hun; det havde henved halvandet Hun­ drede Elever. Dermed er Fru Bittermandel indkredset og kan med nogenlunde Sikkerhed bestemmes. Der var 1813 ikke mere end eet P igeinstitut med så stort et Børnetal, og det blev bestyret af en stærk og særpræget Person­ lighed, der nok kan have gjort Indtryk på et frygtsomt og følsom t Barn. Madam An tonette Linde havde 1787 åbnet et P igeinstitut i Rådhusstræde, hvor hendes Mand, der var Oldermand for Guldsmedelavet og senere eligeret Borger, ejede en Gård. Senere flyttedes det til Lille Hel­ liggejststræde, hvor en Bygning, som var kongelig Ejen­ dom ,9 stilledes til dets Rådighed mod, at det modtog fat­ tige Officersdøtre uden Betaling. Madam Linde og hen­ des ældste Datter, der fortsatte Skolen efter hendes Død, synes at have haft fremragende Lederevner, som de ud­ foldede efter håndfaste Principper. En Del af hendes Elever var Pensionselever, og den Forældremyndighed, som hun derved fik Andel i, udøvedes efter Formelen: Vi alene v id e ! Da Drewsen på Strandmøllen, den kendte Landøkonom og Politikers Fader, havde m istet sin Hu­ stru, tog han ind til Madam Linde og fik sig en ny; — den yngre Drewsen antyder i sine Erindringer, at hans purunge Stedmoder havde været under et vist Pres !10 — Adskillige Aar efter den stoute Institutbestyrerindes Død m indes Pastor Brorson ved Garnisons Kirke hende med en gysende Beundring, som i en Indberetning om Skolen får ham til at slå over i højtidelig Stil: den ledes, siger han, stadig efter de ophøjede Grundsætninger, „som ginge i Arv fra Moderen til Døtrene“. Heiberg har som sagt næppe kendt hende og alene af den Grund heller ikke „nøje skildret“ hende i sin mun­ tre Vaudeville. Men da Tæppet d. 22. April 1826 gik op for „Aprilsnarrene“, stod hun lyslevende dér på Scenen. Hun havde i 28 Aar hævdet sin Skoles Ry som den bed­ ste i Hovedstaden. Nu var hun „comisk S tof“.