HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

560 Otto Mackeprang Eksistensen af en rendesten af den angivne størrelsesorden i 1600-tallets sidste halvdel har dog ikke kunnet efterspores. Noget andet er, at gadens tilstand på den tid har været meget slet. I en af kæmneren i januar 1680 foretaget synsforretning hedder det således: „Jeg har været ved Kgl. M. Have, hvor jeg befinder gaden langs den kgl. haves plankeværk noksom at være brolagt på den venstre side ud til Gothersgade, men ellers befindes den af uforskammede mennesker meget ilde at være besm ittet med menneskers urenlighed, hvilket at forekomme jeg ej kan vide noget råd . . . . Desforuden er samme gade mange steder belagt med store møgdynger, som mest er tilsamm enbåret af en del der omkring boende allehånde slags folk . . . . “, se Oluf N ielsen: Kø­ benhavns historie og beskrivelse V (1889), s. 70. Og fortidige afløbsforhold på stedet, om sådanne i det hele taget lader sig påvise i naturlig forbindelse med anlægget af Gothersgade i dens oprindelige udstrækning, kan ikke tænkes at have været på tale, da gaden fik sit navn fastslået. En sådan fremgangsmåde ville have været fremmed for den tids tankegang. Grave historisk ­ topografiske forhold frem , når en gade skulle navngives, gjorde man ikke. For øvrigt ses ordet „gotter“ i betydningen „rendesten“ ikke at have vundet indpas her i landet. Den store ordbog over det danske sprog kender det i hvert fald ikke i den betydning. Denne ekstra diskussion om oprindelsen til navnet Gothersgade kan måske forekomme en og anden ret ørkesløs, da der jo efter sammenhængen ikke hersker nogen tvivl i så henseende. Men den giver et udmærket eksempel på, i hvor høj grad vore gadenavne kalder på tanker og sætter fantasien i sving. Og morsom t er det, at den gennem de mange generationer nedarvede udtaleform : „Got- tersgade“ endnu så sent som i 1777 har afspejlet sig i en fornem kongelig anordning. Thi andet kan faktisk ikke udledes af den heri gjorte brug af skrivemåden „Gottersgade“. 8) H. M. K. 4. III, s. 6— 10. 9) H. M. K. 4. III, s. 11 og 13. 10) Grethe Hartmann: Boliger og bordeller (1949), s. 10 ff. n ) Skrivelse af 20/11 1952 fra Stednavneudvalget. Sagen 4. afd. N 42— 1952. Gadenavneudvalgets arkiv. — Ordbog over det danske sprog XVII (1951), sp. 70— 71. 12) Sagn og historier fra København og omegn. Udvalgt og ind­ ledet af Henning Henningsen (1950), s. 24— 26. — En gravso de­ fineres i Ordbog over det danske sprog VII (1925), sp. 43, som et „spøgelsesdyr i skikkelse af en so, der ifølge folketroen viser sig om natten (på kirkegårde) og varsler ulykke“. — I H. C. Andersens