HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

En storkøbmand fra Frederik II’s tid 551 for hans overløb“ ! Nu er købmand Henrik Mumme ikke i kridthuset længere, hans driftskapital tillader ham ikke at yde kronen den lange kredit, som på dette tidspunkt var nødvendig, og kongen dropper ham! Formentlig har Henrik Mumme lidt tab ved søhandelen enten ved forlis eller ved sørøveri. 8 . 4.1575 udgår skrivelse til Christoffer Valkendorf, at hofsinde Niels Rosengaard har berettet, at han har været med til at gå i borgen for Henrik Mum­ me til Marcus Hess og Bernt thor Vesten og for sin part skal betale 300 dir. Da terminen for pengenes betaling nu er forbi og Henrik Mumme har et tilgodehavende hos kronen, der er større end de 300 dir., har Niels Rosen­ gaard begæret strax at måtte få de 300 dir. av rente­ kammeret til at indfri sin borgen med; dette bevilger kongen også, da Henrik Mumme efter Niels Rosengaards beretning ikke har noget derimod, og skal Niels Rosen­ gaard levere Valkendorf forløftebrevet og en forpligtelse til at holde kongen skadesløs hos Henrik Mumme for de 300 dir. Kanhænde at Henrik Mumme, der nu var i gæld til Marcus Hess, alligevel fik sine midler frigjort hos kon­ gen, thi 31. 7. 1575 hører vi sidste gang om ham, idet Val­ kendorf, der tidligere har fået ordre til at avregne med Mumme for noget hos ham udtaget silketøj og andet, nu beordres til efter avregningens godkendelse at anvise Mumme betaling i korn og andre varer, men dog sørge for, at den betaling, han allerede har fået, bliver av- kortet. Hvordan hans købmandsskab, efter disse svære år, er endt, vides ikke. Han ejede endnu i 1587 en gård i Høj­ brostræde, hvor nu Brd. Trier bor .2 Tilsyneladende hand­ lede han ikke mere med kronen, så lidt som han vedblev at handle på Island. De større købmænd av Marcus H ess’ type med stærkere arbejdende kapitaler, som tillod lang­ modig kredit, havde nok slået ham ud. Det gik dengang som ofte også nu op og ned; storhandelen har altid væ­ ret undergivet konjunkturernes svingninger, risikoen ved kreditgivning og farerne på søen, som man først 50 år senere kom ind på rationelt at dække ved søforsikring. 2) Se H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377— 1728, b. II, p. 30.