HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

46 Otto Mackeprang hvor mange aner, hvem denne kajgade er opkaldt efter? Det er skibsbygger, værftsejer Lars Larsen, der i slu t­ ningen af 1700-tallet slog sig ned i København og for­ holdsvis tidlig tjen te en formue, som i 1802 satte ham i stand til at købe de tidligere østersøiske og guineiske handelsselskabers plads, den nuværende Larsens Plads. Desuden ejede han „Blå Pakhu s“ og pladsen ved Chri- stiansgade bag Det kgl. Bibliotek. Han indvalgtes i den komm ission, der efter Københavns bombardement 1807 blev nedsat for at skabe lettere adgang for større skibe ad indløbet gennem Kalveboderne til Langebro .124 Me­ dens bolværkerne ved Larsens Plads nu tilhører havne­ væsenet, er selve kajgaden i Det forenede Dampskibs- Selskabs eje, og det har den været siden 1916.125 København præges den dag i dag af middelalderens gadenet. De mange ildebrande, der har hærget byen, har dog medført, at adskillige gader er nedlagt, at de, som blev tilbage, er gjort bredere, og at en del helt nye gader og torve er kommet til. Nygade skylder således en ildsvåde den 15. november 1685 sin tilblivelse. Ilden opstod i det snævre Badstue­ stræde og bredte sig langs dette op til V immelskaftet, ligesom den vestre side af Skoubogade (på det tidspunkt en del af V immelskaftet) blev sat i brand. Den var meget vanskelig at standse, fordi brandfolkene ikke kunne komme til i de smalle gader. Henved 40 ejendomme brændte ned .126 En komm ission fik kgl. ordre til at over­ veje, „hvorledes gaderne på brandstedet til stadens bed­ ste og indvånernes større sikkerhed, bekvemmeligst og bedst med de vedkommendes m indste skade kan foran­ dres“. Anlægget af Nygade, hvortil in itiativet udgik fra Christian V selv, blev det eneste større resultat af kom­ m issionens arbejde. Det varede dog adskillige år, før