HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Luftskipperen Joseph Tardini 505 Mund og tindrende Øjne (thi hvem vil ikke gerne hæve sig over Mængden, straale og skinne og fare til Him­ mels) fulgte den dristige Flugt“.13 Brevet var iøvrigt til Professor i Fysik ved Kristiania Universitet, Christoffer Hansteen, der var gift med en Søster til Paludan-Miillers Hustru. Ogsaa Hansteens Dat­ ter, Malerinden og Kvindesagsforkæmperen Aasta Han­ steen, blev ligesom Faderen en kendt Personlighed, 0111 end for en Del paa en noget anden Vis, idet Henrik Ibsen benyttede hende til Figuren Lona Hessel i „Samfundets Støtter“, og Gunnar Heiberg derefter paa en, mildt sagt, meget nærgaaende Maade støbte Hovedpersonen i sit Skuespil „Tante Ulrikke“ over hende som Model. Hvad der nu skete, efter at „Samson“ havde forladt Ridebanen, er det saare svært at give et helt korrekt Billede af; thi dels har hverken Annetta eller Alexander haft tilstrækkeligt Kendskab til Danmarks geografiske Forhold, til Vindretninger eller Ballonføring til at danne sig en Mening om det, der foregik, dels er de under den paafølgende Katastrofe bleven saa chokerede, at de ikke kunde meddele det lidet, de vidste, til deres Rednings- mænd; derfor gik det her som ved saa mange andre lig­ nende Lejligheder, at skønt der baade dengang og siden er skrevet ikke saa lidt 0111 Tardinis Katastrofe, har hver Meddeler gjort det, som det forefaldt ham bedst, og ikke to Beretninger ligner hinanden paa Sagens afgørende Punkter. Ikke desto mindre vil vi forsøge at rekonstruere Tardinis sidste Rejse saa godt, det nu engang lader sig gøre, og dermed ogsaa prøve at finde ud af, hvilke mete­ orologiske og nautiske Aarsager der var Skyld i, at det gik saa ulykkeligt, som det gik. Et af Samtidens Blade beretter, at Vinden over Slots­ pladsen den 14. September var vestlig; det lyder ogsaa meget troligt efter det, som siden skete. Men Tardini vid­ ste godt, at hermed var Ballonens Rute ikke fastlagt; thi

33