HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Luftskipperen Joseph Tardini 493 skulde sørge for Tribune, Siddepladser, Afspærringer og meget mere, samt Sadelmager J. B. Stauning, under hvem den festlige Udsmykning sorterede. Sluttelig maatte Tar­ dini sørge for Billetter og Plakater; men dem fremstil­ lede han til de to første Opvisninger paa Ridebanen del­ vis selv; hjemme i Holmens Kanal 251 havde han baade Trykkegrejer og litografisk Materiel til dette Formaal. Men Fredag Aften var der dog faldet saa megen Ro over ham, at han kunde nyde en stille Time sammen med Lass ovre hos Capozzi, og Lørdag Aften var alt parat til næste Dags Festligheder, hvorefter han, for at samle sine Tanker i Ensomhed, atter slog sig ned ved et Bord i Capozzis Restaurant. Her begyndte han uhyre beskedent med en omelette aux fines herbes [d.v. s. med hakkede Grøntsager] til 1 Mk. 4 Sk. og 2 Kopper Te å 8 Sk. med Brød til 2 Sk.; men saa let kunde en Mand med de Ud­ sigter til en stor Søndag ikke slippe; først lokkede Ca­ pozzi — som alt for ofte før — ham til at sætte en hel Flaske St. Julien (1 Rd.) til Livs, kort efter fulgte en hel Champagne Bouzy (3 Rd. 2 Mk.), og 12 Havanna- Cigarer å 8 Sk. kom paa samme Regning. Tardini røg nemlig fantastisk meget; af hans Papirer kan det ses, at en Snes Cigarer i Døgnet ikke var nogen Sjældenhed — ogsaa naar han sad i sin Gondol. Saa oprandt den 31. August. Efter den stilfærdige, men paa sin Vis alligevel bevægede Lørdag Aften har han utvivlsomt Søndag Middag spæget sit Kød hjemme hos Annetta Ewaldson; thi hele den 31. ses han ikke før Opstigningen at have nydt det mindste hos Capozzi; der­ imod leverede denne ham følgende Proviant til Luftsej­ ladsen: 2 kogte Kyllinger (1 Rd.), Brød (8 Sk.), 2 Fla­ sker Orgeade (her = Mandelmælk, 2 Rd.), Pærer 2 Mk. og 10 Havanna-Cigarer å 8 Sk. Visselig blev det en stor Dag. Vejret var fint, og skøns­ mæssigt havde 12—13 Tusinde Mennesker løst Billet til

Made with