HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

484 Frits Heide smukt Skue, og Luftskipperen blev hilset af den overalt forsamlede Menneskemasses lydelige Bifald. Ballonen var ofte skjult af Skyerne; men kunde dog med Mellem­ rum øines i Løbet af en halv Time. Den tog Retningen mod Ost over Byen og Sundet. — Ved Avisens Slutning modtoge vi endnu følgende Efterretning fra Toldboden: Hr. Tardini med sin Ballon observeredes paa Søen ved Maaneskin at dale ned sønden for Landskrona. Gondolen havde en rød og en blaa Lanterne“. Tirsdag den 19. meddelte samme Blad, at Nedstignin­ gen var sket „paa Grev Hamiltons Gods Tågarp i Skaane. Ved Transporten hertil [til København] er Ballonen bleven noget beskadiget. Beklageligvis har Hr. Tardini ikke faaet sine Udgifter dækkede, da Tivoli kun var svagt besøgt. Formentlig laa Grunden hertil i de forhøjede Priser; var den sædvanlige Pris holdt, vilde Besøget have været meget større“. Med andre Ord: Det gik nøjagtigt, som man allerede Dagen forud havde faaet Vink om: Folk valgte at nyde det pragtfulde Skue gratis paa Ve- stervold, og Tardini havde ingen Penge tjent. Hans Humør var derfor meget ringe; men til alt Held havde København just i de Dage Besøg af en Mand — rnaaske ogsaa et Medlem af den internationale Artistkreds — hvem Tardini i Forvejen skyldte 2000 Rd.; hos ham laante han endnu 500 Rd., hvormed han kunde dække sine Haandværkerregninger og Opholdet paa Hotel d’Angleterre; desuden maatte han ogsaa have Annetta Ewaldson med den lille og Biaggio Amici herned; dertil er vel Resten af Pengene gaaet; thi nu maatte Leveom­ kostningerne skæres føleligt ned. Omkring den 20. Au­ gust ankom Selskabet fra Stockholm, hvorefter Tardini med sin saakaldte „anerkjendte Hustru“ lejede sig ind paa en møbleret 1. Sal (3 Værelser og Køkken) hos Skræ- dermester C. Marcher, Størrestræde 251, Hjørnet af Skvaldergade, d. v. s. Holmens Kanal, lige overfor Hol

Made with