HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

472 Frits Heide at en Luftskipper kun med det allerbedste og dyreste Materiel paa Ballonvæsenets Omraade havde Mulighed for at slippe fra Eksperimentet med Livet og Grejerne i Behold. Derfor fæstede man, saa længe som gørligt, sin Interesse ved Øst-, Syd- og Mellemeuropas store Stæder, hvor Fastlandsklimaets meteorologiske Forhold bedre var til at beregne, og hvor der desuden paa Tronerne sad Fyrster, som baade kunde og vilde yde en forvoven Luftskipper deres Protektion. Men nægtes kunde det paa den anden Side heller ikke, at det jo var paa disse rigere Græsgange, at alle Datidens Aéronauter helst vilde være, og da deres Antal stedse blev større, mens Efterspørgslen ikke voksede i samme Grad, maatte nogle søge Lykken andre Steder, og naar København i sidste Halvdel af Fyrrerne begyndte at komme ind i Verdensartisternes Synsfelt, hang dette selvfølgelig sammen med, at denne By den 15. August 1843 havde faaet et Forlystelseseta­ blissement af virkeligt Format, nemlig Georg Carsten- sens Sommertivoli. Danskerne var med andre Ord be­ gyndt at lære, hvad det vil sige at more sig paa moderne Manér, og at noget saadant maatte betales — selv om det ved Aarhundredets Midte endnu stod skralt nok til med denne sidste Del af Lærdommen. Saaledes var Baggrunden for den italienske Luftskip­ per Tardinis Optræden i København i Sommeren 1851. Giuseppe — eller som han kaldtes heroppe: Joseph — Giacomo Filippo Tardini4 blev født 1817 i det dengang uafhængige norditalienske Hertugdømme Modena; hans Daabsdag var den 1. Maj, og han tilhørte en velsitueret Familie; hans Papirer beretter, at han havde to Brødre og en Søster. Mens Tardini optraadte i Fyrstendømmet Monaco, altsaa før han kom til København, fik han fra Broderen Luigi (en udateret) Meddelelse om, at Faderen var død; i Juni 1851 fik han fra samme Kilde Underret­ ning om, at ogsaa hans Moder var død (den 23. Maj) og