HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Vor første nordiske ballet 465 en fremtrædende stillin g, og endvidere Amalie Meyer, som tillige udførte Amors rolle i „Amors og Balletmesterens Luner“. Danse­ journal 1812—42, s. 63. 45) Rosenstand-Goiske, Kritiske Efterretninger, s. 131, s. 132. Liebenberg, Bidrag, II, s. 207 f. Bournonvilles Efterladte Skrifter, s. 138 f. Samme forf., Mit Theaterliv, I, s. 22. Danske Ballet, s. 59, s. 68, s. 88, s. 102, s. 175 f. 46) Inventarfortegnelse 1823, s. 6, s. 11, s. 14, s. 19. Altrene i de nordiske stykker gjorde man sig naturligvis særlig umage med. I Hertha-helligdommen i „Gorm den Gamle“ mindede offerstedet nærmest om en stendysse, og i Svantevits tempel i „Erik Ejegod“ var opstillet et alter med en gud „med fire Ansigter“. Jens Bagge- sens danske Værker 2. udgave, III, 1845, s. 276. Inventarfortegnelse 1823, s. 19, Krogh, Danske Teaterbilleder, s. 227, jfr. T. R. 1801 febr.—ju li. Ltr. C. nr. 301, nr. 304. Aug. 1801-—jan. 1802. Ltr. C. nr. 203. 47) Angaaende Thomas Bruuns „Dyveke“-dekorationer, der meget ofte blev benyttede, bl. a. i Oehlenschlågers tragedier, se Krogh, Danske Teaterbilleder, s. 282 f. 48) En lignende opstilling kan ses paa en positionsplan til en af scenerne i J. M. Thieles sørgespil „Pillegrim en“ (1820), hvor personerne er arrangeret omkring en sarkofag. Planen findes i Det kgl. Teaters B ibliotek og er gengivet i Bergmans Regi och spelstil s. 225. Der kan endvidere i samme værk, s. 211, henvises til be­ skrivelsen af sammensværgelsesscenen i Spontinis opera „Ferdi­ 50) En kritik af „Sigrid“ findes i N. C. Østs Bidrag til Kundskab om Mennesker og Bøger, 1802, nr. 9 og 10, s. 72 f. Overskou, Den danske Skueplads, IV, s. 23. A. Bournonville, Mit Theaterliv, III, 3, s. 225, s. 230 f. Danske Ballet, s. 165 f. 51) Musikken til Balletten Sigrid. Componeret og indrettet for Piano Forte af C. Schall. Stukket af I. Sonne, s. 38 f. I L. Kruses skuespil „Gyrithe eller Danmarks Frelse“, der med musik af Kun- zen og danse af Galeotti opførtes 1807, forekommer der et bryllup, som endogsaa foregaar inde i selve Frejas helligdom (4. akt, 6. sc.: „Frejas Tempel med Altret og øvrige tilhørende Zirater“ ). Der blev hertil forfærdiget: et „stort“ sætstykke forestillende „Freias Altertavle, malet i gammeldags Smag, og en Figur forestil­ lende Freia“, samt et sætstykke „af nyt malet som et Altar af Steen“. Teaterkassens regnskaber feb.—ju li 1807 Ltr. C. nr. 258. Rigsarkivet. nand Cortez“ (Stockholm 1832). 49) Liebenberg, Bidrag, II, s. 210.