HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

De gamle gadenavne 37 Samtidig med, at benævnelsen Ny Østergade toges i brug 1874, fik Hovedvagtsgade sit navn slået fast. Gadens anlæg blev vedtaget i 1873 og var fuldført 3 år senere .103 Det vil sikkert overraske mange, at gaden ikke er ældre. Hovedvagten, som mindes i gadens navn, lå ud imod Kongens Nytorv mellem Ny Adelgade og Hovedvagtsgade. Den ældste vagtbygning på dette sted blev opført 1680, I 1723 afløstes den imidlertid af en ny Hovedvagt, som atter ombyggedes i 1830 efter klassicismens smag. Sam­ tidig blev Hovedvagtens ur, der var sat op 1805, gjort transparent, så man også efter mørkets frembrud kunne se, hvad klokken var. Dette ur spillede i sin tid en sådan rolle, at man fandt det nødvendigt at udstyre den byg­ ning, der rejste sig på tomten af den i 1874 nedrevne Hovedvagt, med en tilsvarende tidsvejleder .104 Bag ved Hovedvagten lå en lille, usselig smøge, der bar det praktiske navn Bag Hovedvagten. Også denne smøge gled ud af bybilledet i 1874. Ved samme lejlighed for­ svandt tre på Kongens Nytorv foran Hovedvagten opstil­ lede malmkanoner med kælenavnene Abraham, Isak og Jakob. De blev overført til Tøjhuset, Og militæret måtte nu forlade det sted, hvor det havde haft vagtbygning i 194 år. Vagten blev derefter installeret i den i Kastellet da nyopførte hovedvagtsbygning .105 Men Kongens Nytorv var blevet et malerisk billede fattigere. Som en af de første gader i det såkaldte NyKøben­ havn blev Gothersgade anlagt i Frederik dengang byens længste gade.Den første plan til bebyg­ gelsen af det store terræn uden for den gamle Østerport, som lå for enden af Østergade, skyldes den skånske adelsmand og m ilitæringeniør Axel Urup. Planen appro­ beredes af kongen 1649. Allerede i foråret 1650 fik Axel Urup ordre til „gaderne at udstikke og så vidt ske kan at frem føre“. På grund af de uheldige politiske forhold og pengemangelen gik det imidlertid kun langsomt med

III’s tidog var