HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

44 6 Torben Krogh largetto-stykke, som han forlanger spillet „molto amo­ roso“. Man forstaar godt, at „Synet af det elskende Pars Henrykkelser udbreder lidenskabelig Deeltagelse blandt samtlige de øvrige“. Der er dog en, der ikke føler glæde ved det ømme optrin, nemlig Lagertha, som under den smægtende pas de deux er kommet til syne med to af sine skjoldmøer „i Baggrunden paa D. S. oppe paa en Klippe“. Hun vil nu „fnysende af Elskovsharme“ løbe frem, men holdes tilbage af sit følge, en virkelig høj dramatisk si­ tuation, som er let at forestille sig. Den store scene er nu forbi, alle deltagerne forlader teatret under et kor, og betegnende nok sker det denne gang, saa hurtigt det lader sig gøre. De virkningsfulde defileringer, som publikum allerede eengang havde glæ­ det sig over, kunne nemlig ikke gentages uden at virke trættende. Naar endelig det glade følge er forsvundet ind igennem borgporten, træder Lagertha frem med sine skjoldmøer, og børnene ikke at forglemme. Pantomimisk udtrykker hun sin forbitrelse og „fornyer den Eed, hun har svoret, at hævne sig blodigen“. For at ingen skal kende hende „drager hun Visiret af sin Hielm ned over Ansigtet“ og iler med sit følge beslutsomt ind i borgen, hvorpaa tæppet falder hastigt. I anden akt skal selve den højtidelige vielse af Regnar og Thora foregaa. I teksten forklares det, at „Skueplad­ sen forestiller en stor gothisk Sal prydet med Trophæer“, og i regibemærkningerne beskrives den saaledes: „The- atret forestiller en stor gotisk Sal med løse eller tilsatte Søiler, i Midten af Theatret staaer et Alter, hvorpaa brænder en Ild“. Yderligere oplysninger faar vi af inven- tariefortegnelsen fra 1823, hvor der til „Lagertha“ er op­ ført et „Baggrundsdække, malet som en gothisk Vaaben- sal“ og hertil 13 stk. kulisser, 6 soffitter samt „et lidet practicabelt Alter“.46 Det kan tilføjes, at der ogsaa tid­ ligere tales om gotiske sale, f. eks. i Baggesens „Erik Eje