HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

444 Torben Krogh gen „benyttes først af de svenske Krigere af Dansen og siden af Pagerne“.39 Vi staar her overfor en gammel rod­ fæstet teatertradition, som jo gaar igen i kransedansen i „Elverhøj“s sidste akt. Endelig afsluttes de vældige kraftprøver med en vaabendans, udført af alle krigerne, til en musik, der i sin mørke molltone sikkert har virket baade vild og nordisk. Den faar iøvrigt et karakterfuldt modstykke i en dursats, bestemt til en solo for en kriger, der heri rigtigt har kunnet give udtryk for ukueligt mod og heltekraft. Galeotti har utvivlsomt troet, at dette var historisk korrekt, for vaabendansen eller sværddansen, som den ogsaa kaldes, træffer vi hos adskillige folkeslag helt tilbage til oldtiden. At den var velkendt i norden, ved vi fra en interessant beskrivelse af Olaus Magnus, ligesom dens forekomst ogsaa kan konstateres i det 17de aarhundredes danske hofballetter.40 Galeotti havde allerede benyttet en vaabendans i „Festen i Valhal“, hvor man netop beundrede den „mesterlige Einherie- kamp“, og han gentog den nu med usvækket succes i „Lagertha“. Publikum jublede over de gæve kæmper, der slog paa skjoldene med stridssværd, og Overskou roser da ogsaa blandt de „skjønne“ danse, som udgaar „naturligt“ fra handlingen, ganske særlig „den baade i Musiken og Dandsecompositionen høist originale Vaabendands“.41 August Bournonville, som jo arvede flere traditioner fra Galeotti, end han egentlig ville være ved, komponerede til halletten „Waldemar“ beteg­ nende nok en glimrende vaabendans, som til Frølichs karakterfulde musik blev et af værkets højdepunkter.42 Det har hidtil været mændene, der har faaet lov til at vise sig, og nu kommer turen til de ædle kvinder og væne møer, som præsenterer al deres ynde i en dans, formet som en hovedsats i moll, med en midterdel (trio) i dur, hvilket vil sige, at der ogsaa i koreografisk henseende har været lejlighed til at skifte karakter. Derefter følger