HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III
Hvornår fik Strøget sit navn? 413 Damer i smukke Toiletter, Officerer i glimrende Uni former, lorgneterende Herrer i nye Sommerdragter, lyk kelige Mødre og mindre lykkelige Ammer med trillende, for Spadserende høist generende, Barnevogne krydse med travle Forretningsfolk i broget Blanding frem og tilbage. — Har man travlt, skal man helst vælge en anden Vei, thi det gaar ikke med Jernbanefart igjennem Strøget. — Man skal sé og sés, de glimrende Udstillinger i de Handlendes Vinduer maa underkastes et nøie Efter syn — men de fleste af dem er ogsaa værd at se paa — og unge Damer, der ikke have set hinanden i hele to Dage, har saa meget at fortælle, at man ved hvert 10. Skridt galant maa vige Fortouget og vove sig ud paa Gaden, krydsende mellem Drosker og Omnibusser. -— Men har man Tiden til sin Raadighed og vil, som det hedder, „drive lidt“, er det ganske morsomt at foretage en Tour gjennem Strøget fra Kongens Nytorv til „Na tional““. Muligvis er det hensynet til sidstnævnte etablissement, der får forfatteren til at forlænge Strøget hertil. Halm torvet, alias Rådhuspladsen, er ellers grænsen. Fra samme år er Humoristens Vejleder for Rejsende i Folkets Kjøbenhavn. Det er den, København før og nu citerer. Om Østergade hedder det her bl. a., at „er Gaden end ikke bred, saa er den lun, og et „Strøg“ op og ned af hinanden giver jo netop den rigtige Stemning, naar man passerer „Strøget““. Atter laves der en brander over navnet. 2. maj 1888 fortæller Dagbladet, at Kvindelig Læsefor ening er „flyttet hen paa „Strøget“, hvor den ... Amager torv Nr. 10 ... har faaet en Række elegante ... Lokaler“.40 Her angives det, at også et sted uden for Østergade kan på Strøget. Det har intet tidligere citat oplyst di rekte.
Made with FlippingBook