HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 341 Når det alligevel i allerhøjeste grad må betvivles, at der er udskrevet soldater fra børnehuset, er det, fordi det ville være besynderligt, om noget sådant skulle kunne ske, uden at det satte sig spor i regnskaberne. De vor­ dende soldater ville ved afrejsen f. eks. være nødt til at udskifte træskoene med lædersko eller støvler, og dette ville uvægerligt være anført i listerne over udleverede beklædningsgenstande. I maj 1627 sendtes 4 personer fra børnehuset til „lejren udi Tyskland“. Måske skulle disse fire være soldater, snarere dog fungere som hånd­ værkere ved hæren. Men uanset hvad formålet var med deres rejse, så er det påfaldende, hvor mange gange den­ ne begivenhed omtales ikke blot i tugthusregnskaberne, men også i rentemesterregnskaberne, og man må spørge sig selv, hvorledes regnskaberne havde se ud, såfremt ikke fire, men hundrede mand var sendt til Tyskland. Børnehuset var ingen rekrutskole. Exercitsen derinde kan, selv om den foregik med piber og trommer, ikke betragtes som en militær uddannelse, men som en di­ sciplinær og — hvem ved — måske også hygiejnisk for­ holdsregel. Den mest sandsynlige forklaring på de 1000— 1500 børns „forsvinden“ er vel den, at de er løsladt, før deres normale børnehustid var omme, hvorfor de ikke modtog syvårsklæder og altså undgik at blive opført i regnska­ berne som udforlovede. Da tugthuset afvikledes 1648— 49, løslodes der ialt ca. 300 børn, der ikke var færdiguddan­ nede. Men også under normale forhold i børnehuset kan man være skredet til for tidlige løsladelser, f. eks. fordi de pågældende børn ikke viste evner ved håndværket, eller, hvad der vitterligt er eksempler på i regnskaberne, fordi de var for meget syge. Og i perioder, hvor tilgangen af råmaterialer svigtede, eller hvor det af en anden grund kneb med at holde alle i beskæftigelse, har det været nærliggende at skaffe sig af med de mindst arbejdsdue-

Made with