HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 3 2 3 det sig, at lemmerne efter ordinansen skulle have om­ trent 4000 kalorier om dagen, altså væsentlig mere, end de virkelig fik — og sikkert også meget mere end de overhovedet kunne sætte til livs. Når det reale forbrug ligger 1000 kalorier lavere end fastsat, skal det derfor ikke tages som et udtryk for, at man foreholdt børnene den føde, der rettelig tilkom dem. Embedsmændene i rentekammeret var vant til at fastsætte rationer for sol­ dater og arbejdsfolk, hårdt arbejdende mænd, der havde et stort kaloriebehov. Med hensyn til børn havde man ingen erfaring, og omend man — som Arent Berntsen anfører — bestræbte sig for at imødekomme børns sær­ lige behov, så udviste man dog alt for store forventnin­ ger til børnenes appetit. De 1000 kaloriers forskel er næsten udelukkende re­ sultatet af svigtende forbrug af en enkelt vare. Medens ordinansen tildelte hvert barn 13 kg gryn pr. 28 dage, forbrugtes der knapt det halve, 6 kg. Børnene kunne ganske enkelt ikke få bugt med alle de vandgrødskalorier, der så rundeligt var tildelt dem, og da tugthusordinansen i 1633 førtes å jour, drog man på papiret konsekvensen af det, der allerede længe havde været praksis, og ned­ skar grynrationen til nøjagtigt det halve.172 På næsten alle andre punkter er der den bedste overensstemmelse mellem ordinans og realforbrug. I tugthusordinansen 1621 siges det udtrykkeligt, at børnene „for al ting“ ikke må være nødt til at drikke vand, og det pålægges fogden at drage omsorg for, at brøndene altid er låste, når de ikke benyttes, „på det at børnene ikke skal få tilfælde deraf at drikke“ (§ 19). Den slette hygiejne og mangelfulde renovation bevir­ kede, at købstæderne faktisk lå på et metertykt lag af snavs og sygdom, der forgiftede brøndene. Vand kunne man derfor ikke drikke, og øllet blev i byerne en livsvig­ tig nødvendighed.173 I tugt- og børnehusets kostplan var