HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

306 Olaf Olsen Så vidt det kan ses af regnskaberne, er der ikke flere tilbage i anstalten, og der haves ingen vidnesbyrd om senere indsættelser af pigebørn. Baggrunden for denne driftsindskrænkning er utvivl­ somt kronens stadig vanskeligere finansielle situation, der ikke kunne undgå at få virkninger for et under­ skudsforetagende som børnehuset. Når man valgte at lade det gå ud over pigeafdelingen, skyldes det sikkert, at en lukning af denne ikke ville standse det vigtigste børnehusmanufaktur, klædeindustrien. Af de 116 piger i 1632-mandtallet beskæftigedes 44 med at spinde kattun- garn, 56 var i kniplestuen, og de resterende 16 knyttede strømper. Kun bomuldsspinderiet berørte klædemanu- fakturet direkte. Men ligesom man hidtil havde ladet næsten hele uldforbruget spinde uden for børnehuset, sku lle det vel også være muligt at få den -—- for produk­ tionen i øvrigt mindre væsentlige — bomuld spundet på samme vis, omend selve spindeteknikken her var noget vanskeligere. Også en anden betragtning kan have gjort sig gæl­ dende. Selv om man formelt opretholdt den fiktion, at også pigerne i børnehuset stod i lære ved et håndværk, så var i hvert fald spinding og strømpestrikning et så simpelt arbejde, at der ikke var tale om håndværk i dette ords traditionelle betydning. Såfremt man derfor som den nyudnævnte kansler Christian Thomesen Sehested betragtede børnehuset som et „sem inarium for hånd­ væ rksfolk “ ,142 kunne man uden større sorg udelukke pigerne fra anstalten. Ved en sammenligning mellem 20’rnes og 30’rnes ud­ skrivningsordrer fremgår det, at man i tidens løb satte kravene til børnenes alder i vejret. I begyndelsen øn­ skede man drenge fra 12— 14 og piger fra 10— 14 år, men dette ændredes efterhånden derhen, at de indsendte drenge burde være 14— 16 år og pigerne 12— 13 år. De