HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

De gamle gadenavne 21 perioder under belejringerne 1523 og 1535— 36 bedredes forholdene dog, thi den Herrens mand tilføjer: „Ikke visker bøddelen sit sværd så tit i denne tid, som han gjorde i den tid “ .57 Og siden hen blev kvarteret i enhver henseende respektabelt. Gaden Rosengården, der har overtaget bydelens navn, støder man på i jordebogen over stadens ejendomme 1496, hvor den kaldes „inden for Nørreport, som man går til Rosengården“ eller „det stræde, som løber ind til Sankt Gertrud“ eller „det stræde, som løber fra Nørre­ gade ind til Sankt Gertruds Kirke“. Dengang var gaden følgelig af større udstrækning end nu. Ikke alene tog den sit udgangspunkt i Nørregade ud for Nørreport, som på det tidspunkt dannede Nørregades afslutning, men den fortsatte langs Kultorvets sydside helt over til Køb- magergade. I 1526 betegnes gaden som „på Rosengården i strædet “ .58 Efterhånden som kvarteret blev udbygget, gik den gamle benævnelse for dette så over til at dække gaden alene. Middelalderen toner frem gennem navnet Sank t Ger­ truds Stræde, hvorved er mindet Sankt Gertruds Kapel, der opførtes her i slutningen af 1300-tallet eller i den første halvdel af 1400-tallet. Til dette kapel hørte en kirkegård langs nordsiden af Pustervig. Her blev slo ts­ herren Torben Oxe halshugget en novemberdag 1517.59 Kapellet, der var viet til Sankt Gertrud, de udenlandske vejfarende købmænds skytshelgen, blev nedlagt 1524 og omdannet til et Sankt Annæ Hospital, afløseren af et i 1523 ødelagt hospital af samme navn nord for byen, m in­ det i gadenavnet Sankt Annæ Plads. Det varede ikke længe, før det kom til at knibe for det nye hospital med at skaffe midler til driften. Økonomisk skulle det klare sig ved gode menneskers alm isser og ved afladsgaver. Men tiderne var urolige, og reformationen nærmede sig. Lidt efter lidt rejste der sig en m isstem