HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

298 Olaf Olsen svare til de retningslinier, som gjaldt ved de kongelige udskrivninger. I købstæderne jagede man såvel de egent­ lige tiggerbørn som de børn, der ganske vist ikke tiggede, men som heller ikke arbejdede eller gik i skole. Hånd­ værksforordningen 1621 havde pålagt overformynderne at drage omsorg for, at ingen børn blev holdt ørkesløse, men sat til skole, ærlig tjeneste, købmandskab eller håndværk .117 Denne bestemmelse gjorde ingen synderlig gavn, dels fordi det var vanskeligt at skaffe lærepladser til børnene, og dels fordi det var for dyrt for de fattigste at holde deres børn i lære. Ganske vist var der i samme forordning åbnet mulighed for, at fattige håndværksbørn kunne få en særlig alm isse. Men for at opnå denne hjælp krævedes det, at børnene klædtes i to farver vadmel lige­ som hittebørn, „på det at de ikke sku lle bortløbe, og de af enhver des bedre kunne kendes“. Så ydmygende be­ tingelser, der ikke blot overgav barnet selv til de andre børns ubarmhjertige spot og forfølgelse, men tillige for barnets forældre betød en social deklassering, var det vanskeligt frivilligt at underkaste sig. Mange børn blev derfor af forældrene overladt til sig selv, og i købstæ­ derne var der fuldt op af gadedrenge og skarnsknægte. Overformyndere, der ikke havde formået at holde bør­ nene til arbejde, fik i stedet en anden funktion. De an­ vendtes til at udpege de børn, der skulle sendes i børne­ huset. I Assens, hvor borgerskabet følte sig bebyrdet af et stort antal fattige og beskæftigelsesløse børn, gik over­ formynderne engang i begyndelsen af 1636 fra hus til hus og spurgte på børnene. Denne rundtur resulterede i optagelsen af to lister: en over børn, der hverken gik i skole eller havde arbejde, men som borgerne var villige til at beholde i byen, såfremt forældrene lovede at drage omsorg for, at de ikke mere løb ørkesløse omkring. Et sådant tilsagn kom hurtigt. Den anden liste omfattede de børn, som borgerskabet under alle omstændigheder