HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 2 8 7 der på Holmen. Ikke blot fordi søens folk og deres kvin ­ der alle dage har haft mundtøjet i orden, men ydermere af den grund, at de ikke var underlagt Københavns by­ ting, men Holmens egen ret. Denne domstol tog sig ikke af sådanne sager, og kvinderne kunne derfor ustraffet fremture med skælds- og ukvemsord mod hinanden og andre. Ved forordningen 4. ju li 1622 blev dette m isfor­ hold rettet, idet det bestemtes, at Holmens ret fra nu af kunne idømme de grovmundede kvinder tugthus .82 Dette er den eneste lovbestemmelse, der direkte ordinerer tugt­ hus for „brug af skældsord“. Allerede 14 dage efter for­ ordningens udstedelse kom den i anvendelse. Kirsten Børge’s fra Holmen havde i overmåde beskænket tilstand på det groveste overfuset sin naboerske, der — efter eget sigende — fredeligt havde stået i sin dør i aftenstunden og nydt synet af sin lille kattekilling, der legede med en fremmed kat. Under disse omstændigheder dømte retten Kirsten Børge’s til 3 år i tugthuset, „der at spinde garn, 1 pund om ugen “ .83 Omend der i tugthusets første år var en del indsættel­ ser af kvinder med løs mund, så var denne forseelse i det lange løb kun dårligt repræsenteret derinde. For tiden efter 1622 har jeg ikke fundet et eneste vidnesbyrd om indsættelser af denne årsag. Maren Hjerte, der i 1639 eller 1640 blev anklaget i København for „slem mund og drukkenskab“, hvilket efter hendes tilnavn at dømme ikke var hendes eneste udyder, burde nok være sendt i tugthuset, men slap med at blive uddømt af byen .84 Interessant er det, at en del af de kvinder, der kom i tugthuset for deres munds skyld, var indsat på begæ­ ring af deres forældre. 1622-fortegnelsen nævner tre så­ danne tilfæ lde. Om Karen Pedersdatter, hvis fader var kapellan ved Helliggejst kirke, siges det, at hun nogle gange hårdeligen havde fortørnet sin fader, hvorfor han lod hende indsætte. Kirsten Jensdatter fra Kalundborg