HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 285 fik byfogden i København ordre til at pågribe de mange kvinder, der under det skin, at de havde allehånde frugt at sælge, bedrev letfærdighed med karlfolkene, og sætte dem i stadskælderen på vand og brød i nogle dage .80 Dette var en ny og mild afstraffelse, selv om stadskæl­ deren var et ualm indelig ubehageligt sted. I købstæderne var udvisning stadig den alm indeligste straf for utugtigt levned. Men de mest halsstarrige syndere blev ofte sendt til tugthuset. Så var man dog sikker på at være af med dem, i hvert fald i de tre år, opholdet derinde normalt varede. Det kan anslås, at der i hele tugthusets levetid ind­ sattes ialt 3— 400 kvinder for løsagtighed, d. v. s. gen­ nemsnitlig 7— 10 om året. Af en tilgang af så ringe stør­ relsesorden fristes man unægtelig til at drage den slu t­ ning, at tugthuset ikke fik større betydning for retshånd­ hævelsen over for og bekæmpelsen af prostitutionen. En sådan konklusion ville dog næppe være helt retfærdig, thi utvivlsom t blev en række købstæder, især sjæ lland­ ske, i årenes løb ved tugthusets hjælp befriet for en generende byrde af skøger og skarnskvinder. Blot det at komme af med 2 eller 3 af de værste kvindfolk betød en stor lettelse for en lille by. Selv om vistnok enhver indsættelse i tugthuset var afhængig af kancelliets appro­ bation, var det dog først og fremmest den enkelte by eller lensmand, der afgjorde, i hvor høj grad man ville anvende tugthuset som straf for utugtige piger. Når de sjæ llandske og skånske byer, der ganske vist relativt let kunne sende fanger til København, indsatte et ret bety­ deligt antal fanger af denne kategori i tugthuset, viser det, at købstæderne følte, at de havde nytte af anstalten. Fra landsbyerne kom der kun få løse kvinder til tugt­ huset. Ganske vist var lejermål den forseelse, der hyp­ pigst krævede lensmandens eller herredsfogdernes indgri­ ben, men sagerne afgjordes som regel med pengebøder, der