HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

2 7 8 Olaf Olsen kvindelige fanger. Også kvindeafdelingen fik hurtigt et stærkt islæt af børn, dette på trods af, at kvinderne, der næsten udelukkende beskæftigedes med spinding, må formodes at have gjort bedre fyldest ved deres arbejde end mændene. Vævning blev kvinderne ikke sat til, det var her som i udlandet 64 et mandsarbejde. Ved reorganisationen i 1620 undgik kvindeafdelingen den voldsomme reduktion, der blev mandsafdelingens skæbne. Dette kan tildels forklares ved de bedre arbejds­ resultater hos kvinderne, men det afgørende var vel, at man stadig ønskede at have et sted, hvor man for læn­ gere tid kunne isolere kvindelige forbrydere, især pro­ stituerede. Mens der for mændenes vedkommende kun havde været tale om udskrivninger til tugthuset, d. v. s. igangsættelse af klapjagter efter løsgængere, så blev an­ stalten ved adskillige forordninger lovfæstet som kvinde­ fængsel, idet indsættelse i tugthuset på papiret blev en generel straf for forskellige forbrydelser, når d isse var begået af kvinder. Dette forhold vil fremgå under om­ talen af de forskellige forbrydelser, der er repræsenteret i kvindeafdelingen. Ved mandtallet i november 1621 var der 38 voksne kvinder i tugthuset. En fortegnelse, der året efter optoges over tugthuskvinderne, viser et lignende tal: 35 perso­ ner .65 Denne liste, der meddeler hver enkelt fanges navn, hjemsted og indsættelsesårsag, blev lavet til brug for kongen. De fleste af fangerne, måske alle, var indsendt „uden dom“, d. v. s. uden angivelse af straffens varig­ hed, og på grundlag af tugthusskriverens kortfattede re­ ferater af kvindernes meriter fældede kongen personligt dommen, idet han i listens margin anførte, hvor lang tid hver enkelt kvinde sku lle holdes fængslet i tugthuset. Den forbrydelse, der forekommer oftest i fortegnelsen fra 1622, er løsagtigt levned. F lertallet af de 11 kvinder i denne gruppe er tilsyneladende regulære skøger, men