HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

276 Olaf Olsen nye fanger, når der ved løsladelse eller ved død var ble­ vet pladser ledige. Tugthuset — det kongelige tek stil­ manufaktur for tvangsarbejdere — behøvede ikke at modtage den første, den bedste tugthuskandidat. I hvert enkelt tilfæ lde kunne man på Holmen eller andetsteds udvælge den fange, som man fandt bedst egnet til ar­ bejdet. Løsgængerne var gledet helt ud af billedet. Dem havde stormanufakturet ingen anvendelse for. I tugthusets sid­ ste leveår, 1649, gjordes der dog et forsøg på at bringe dem tilbage i tugthusfangernes række. Det var ikke selve statsmagten, der tog initiativet hertil, men Sjællands biskop, hr. Jesper Brochmand, og de fattiges forstandere i København. I anledning af den store mængde fremmede tiggere, der huserede i hovedstaden, byens egne fattige til fortrængsel og fortræd, ansøgte de på de fattiges vegne om at få stillet plads til rådighed i børnehuset, hvor fremmede betlere kunne indsættes og tvinges til arbejde. Frederik III udlånte gerne den ønskede plads til de fattiges forstandere — børnehuset var på dette tidspunkt halvtomt — men det betonedes kraftigt i bevillingen, at det ny foretagende ikke var at betragte som en del af tugthuset, og at driften måtte ske „uden nogen vores og kronens bekostning “ .59 Tugthuset havde unægtelig sk iftet ansigt siden 1605. KVINDERNE I TUGTHUSET. Medens tugthuset ikke var det eneste mandsfængsel i riget — Bremerholmen var i så henseende en både ældre og betydeligere institution — så havde der før tugthusets oprettelse 1605 overhovedet ikke eksisteret kvinde­ fængsler i Danmark. Og helt op til 1647, da der i Trond- hjem byggedes et tugthus „til omløbende kvindespersoner udi håndværk at opdrage “ ,00 var tugthuset i København,