HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

2 7 4 Olaf Olsen løsgængere, modtog fra 1620 overhovedet ikke voksne mandlige løsgængere. Disse sendtes i stedet til fæ stn ings­ arbejder og Bremerholmen .47 Når der ses bort fra de vist iøvrigt ganske få tyske officerer og soldater, der under kejserkrigen indsattes her som krigsfanger ,48 var der i hele perioden 1620— 49 på intet tidspunkt over 20 voksne mandlige fanger i tugt­ huset. Det normale tal, der fremgår af regnskaber og be­ lægn ingslister ,49 var 10— 15. Af disse var hovedparten, 6 — 10 , beskæftiget med at banke hamp hos hampeheg- leren i gården. Dette var det groveste arbejde i tugthuset og blev derfor udført af de værste misdædere, hvoraf i hvert fald en del holdtes i jern .50 Da der indrettedes en hestemølle, sattes voksne fanger til at passe den. End­ videre havde kældersvenden foruden nogle børn 3— 4 fanger til sin rådighed. De skar brød, tappede øl og gik til hånde i stegerset. Endelig var der som regel blandt fangerne en murer og en tømrer, der besørgede ved lige­ holdelsen af de mange bygninger i det efterhånden anse­ lige tugthuskompleks. Da de voksne fanger gennemgående synes at have til­ bragt 3— 4 år i tugthuset, har der højst været brug for en tilgang på 5 voksne mænd om året. Den alm indelige fremgangsmåde var vistnok den, at man udvalgte de nye lemmer blandt fangerne på Bremerholmen. I 1621 var således ifølge mandtallet alle de 9 fanger „på gården“ kommet „af Holmen“. Men det hændte også, at kancelliet eller kongen selv andetsteds fra udpegede enkeltpersoner og lod dem anbringe i tugthuset. 1620 sendte Christian IV fra Krempe i Holsten en vis Caspar Smed til tug t­ huset „på grund af adskillige begået modvillighed og skalkhed “ .51 1625 fik borgemestre og råd i Randers ordre til at sende en forbryder, der en tid lang havde siddet fængslet i Randers, over til tug thu set .52 I 1640 gav Chri­ stian IV sin fyrbøder Christen 30 dir., idet denne sku lle