HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

270 Olaf Olsen befales det lensmændene, at der skal tages dom over løsgængere, hvor mange måneder eller år de er pligtige til at arbejde i jern, hvorefter de skal fremsendes til København,36 d. v. s. til Bremerholmen. Som fængsel for voksne mandlige løsgængere havde tugthuset udspillet sin rolle. At det gik sådan, kan ikke undre. I de hollandske anstalter var de mandlige fanger blevet beskæftigede med raspning af farvetræ, et hårdt, men simpelt arbejde. I Christian IV’s tugthus kom rasp­ ningen så vidt vides aldrig igang, om end den nævnes i tugthusordinansen 1621,37 og man var derfor henvist til at beskæftige så godt som alle fanger ved klædefabri­ kationen. Dette var ulykken. Thi hvad kunne vel en lø s­ gænger, der måske i årevis ikke havde rørt en hånd, og som i bedste fald var oplært til grovt og tungt arbejde, udrette ved et så fint instrument som en væv? Kunne man vente, at landevejens stoddere, modvillige og træge fanger, med deres klodsede og ofte tillige sårbefængte og gigtkrogede fingre ville kunne sætte en rending op eller med sikker og hurtig hånd føre skytten gennem væven? Børnene var ganske anderledes gode arbejdere. De var fingerfærdige, lærenemme og hurtige. Landevejslivet havde endnu ikke sløvet dem og gjort dem uforbederligt asociale, og deres arbejdsskyhed stak ikke så dybt som hos de ældre. Man begyndte derfor at udskifte de voksne med børn, således at efterhånden kun det enklere og grovere arbejde var tilbage til de voksne mandlige løs­ gængere. Denne proces fremmedes af, at lensmændene og især købstæderne var mere tilbøjelige til at levere børn end voksne til tugthuset. På grund af de store omkostninger og det meget besvær kviede man sig ved overhovedet at sende fanger til København. Da Ribe i 1623 sendte 30 små børn til børnehuset, kostede det byen næsten 160 daler,38 og selv om en stor del af pengene gik til at ud