HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Endnu nogle småtræk fra København i 1870’erne

255

vakte, spurgte en dansk kollega: „Spiser jeg denne ret forkert?“ ) . I halvfjerdserne fremkom også de yndede sommer- revuer på Frederiksberg Morskabsteater (senere Betty Nansen-Teatret og „Allé-Scenen“ ). Blandt de første var „Rejsen til Maanen“ og „Kaptajn Brandts Børn“, begge travestier af Jules Vernes romaner; den sidste hed dog hos ham „Kaptajn Grants Børn“, og medens han lader sin helt strande på en øde ø i det sydlige ishav, var kap­ tajn Brandt strandet på stadsgravens T ivo li-0 med san­ gerindepavillonen. Revuerne var naturligvis spækkede med satirer over københavneriet, særlig mindes jeg fra den sidstnævnte en sang af en dame, der var greben af ambrosiusbegejstringen, fremkaldt af Molbechs skuespil „Ambrosius“ (1878) — hun havde nu kaldt sin bortløbne skødehund „Ambrosius“, — og bagerne bagte „Ambro- sius-Brød“, store runde franskbrød med rosiner. Uagtet man ikke i forrige årh. havde så mange arter af specialforretninger som nu, var der dog visse varer, som antoges bedst at kunne fås hos ganske bestemte handlende. Således købtes „B lanksværte“, en tykflydende sort vædske, der benyttedes til alt udendørsfodtøj, hos fabrikanten, Johansen, i en kælder i Lille Kongensgade. Vandsennep til torsk og k lip fisk skulle være fra fiske- bløder Nissen i „Tugthusporten“ — således kaldte ældre folk endnu det stykke af Niels Hemmingsensgade, der går fra Gråbrødretorv til Walkendorfsgade, endskønt det al­ lerede fra 1843 officielt udgjorde en del af „Lille Hellig- geiststræde“. — K lipfisken skulle helst købes hos en af de hørkræmmere, der havde udsalg fra lange, mørke kældere på Vestergade, kendetegnede ved en dusk hør, hængende ude på en jernstang over nedgangen. I kæl- derne fandtes foruden hør, hamp og tovværk også lager af spegesild og tjære; på tværstænger under loftsbjæ l­ kerne lå lageret af stangjern. Børstenbinderne var især samlede i Antoniestræde, der i hele sin længde var gar­ neret af koste, der var udhængt som sk ilt ved butiks­ dørene. — Finere ostesorter skulle købes hos den for sit vid og lune berømte urtekræmmer Ludvig Aagaard i St. Kirkestræde. Mange af hans virkelig slagfærdige svar til kunderne er bevarede i vittighedsbladet „Punch“,