HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie 205 skuespillerinde ved Det kgl. Teater, Agnete v. Prangen, der selv spillede hovedrollen. Ejnar Zangenberg havde iscenesæ ttelsen, og Valdemar Psilanders hustru Edith var heltinden. I 1914 var det „Danmark“ under direktion af bl. a. Kai v. d. Kühle, en søn af bryggeridirektøren. Den betyde­ ligste film var „Guldhornene“, en kunstnerisk betonet film, som Palle Rosenkrantz havde skrevet manuskriptet til. Emanuel Gregers var instruktør og Emilie Sannom heltinde. Derefter rykkede „Nordisk F ilm“ ind. Af selskabets mange optagelser skal kun nævnes et par af de betyde­ ligste. Først og fremmest „Himmelskibet“. Det var Ole Olsens idé, som han fik Sophus Michaelis til at udar­ bejde. Holger Madsen var instruktør, Gunnar Tolnæs og Lilly Jacobsen havde hovedrollerne, i øvrigt medvirkede kgl. balletdanser Richard Jensen, Alf Blütecker, Svend Kornbech og et meget stort opbud af artister. Filmen havde en meget smuk tendens „fred mellem menneske­ ne“, den vakte opmærksomhed og havde en solid, både kunstnerisk og økonomisk succes. Efter filmssuccessen skrev Sophus Michaelis romanen af samme navn .110 Bemærkelsesværdig var også „De dødes 0 “, inspireret af Böcklins berømte billede. Her var Vilh. Glückstadt instruktør, og hovedrollerne spilledes af Ebba Thomsen og Robert Schyberg. Hvor der er skuespillere, er der også teaterhistorier. Her er et par fra Aldershvileparken .111 Der skal indspilles en scene på et sindssygehospital. Blandt statisterne, som skal agere patienter, er en mand, som lider af en lettere sanktvejtsdans. Ludvig Brand­ strup, som også skulle medvirke, kendte på dette tids­ punkt ingen af sine medspillende. Han ankom, netop som instruktøren forsøgte at indøve statisterne som sinds­ sygepatienter. Da Brandstrup får øje på sanktvejtsman-