HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Grevinden af Bagsværd og A ldershviles historie

^ 91

brændsel fra Aldershviles skov. Brevene kommer mange steder fra: Bagsværd, Lyngby og København, og der be­ des sjæ ldent forgæves. I midten af 1830’erne begynder hun at afhænde sine københavnske ejendomme. Aldershvile bliver først solgt 1844. Den trofaste Hoeg, der nu er kommet lidt op i årene og derfor har vanskeligt ved at få sig en passende „kondition“, hvorved han kan ernære sin familie, får til­ lagt en årlig pension. På samme tid oprettede fru Arbo, der nu var over 75, testamente, 20. september 1844. Lundbygård og Ore- mandsgård skulle tilbydes hendes to brodersønner, kvæ­ stor ved Kristiania universitet Bernt Anker Collet 81 og sekretær i udenrigskabinettet i Stockholm, Peter Collett. De gik begge med til de fastsatte købesummer, 134.000 rdl. for hver.82. Peter Collett døde ugift 1860, og Ore- mandsgård solgtes ved auktion 1871 til konsul A. Hage for 424.000 rd l .83 Derimod er Lundbygård fortsat i slæg­ ten Collets eje. Der blev oprettet legater til i alt 205.646 rdl., heraf bl. a. det „Arboske hosp ital“ (fribolig) „med et hus til 4 fam iljer og 4.000 rdl., hvis renter anvendes til de syge og fattige i hospitalet og andre syge og fattige af Lundbygårds gods “ ,84 samt et lignende på 1.000 rdl. til Oremandsgårds syge og fattige, endvidere 1.500 og 500 rdl. til skolevæsenets fremme på disse to godser .85 Anne Cathrine Arbo døde på Lundbygård 27. januar 1846. „Hendes eftermæle er lige så sandt som smukt udtrykt i den ligtale, sognepræst til Hammer og Lundby, senere biskop Jørgen Hjort Lautrup holdt over hende, den elskelige gamle med det barnlige sind og varme hjerte, som under alt bevarede sin ungdommelige frisk ­ hed ... hun kendte ikke forskellen mellem rig og fattig, uden når den sidstes kår kunne frembyde hende lejlig­ hed til at øve sin rastløse goddædighed “ .86 Fru Arbo blev bisat på Hammer kirkegård, hvor hen ­