HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Grevinden af Bagsværd og A ldershviles historie 1 3 9 svogers edle kærlighed tillod vi os at ofre det savn, for at man ikke skulle standse i god troe hensigters opfyldelse — med en kærlig forening mellem elsken­ de. Det tillader os den kære søster og svoger herved at forsikre Dem, at dette lån er udslettet — som en liden morgengave — og da vi senere er oplyst om at den kære svoger har voren nødsaget til at udstede obligation til enkekassen for pligtig indskud for sin elskede og som årligen ville bringe ham en udgift af mere end 300 rdl. i hans ellers sparsomme gage, hvor­ af skulle leve, så må denne afkortning være ubeha­ gelig og vi har tilladt os at indløse berørte obligation — som indesluttet følger for 0111 mulig derved at bringe gladere udsigter. Endelig lader vi følge — til knappenålspenge -—- til vores nye svigerinde, kongl. papirer, som avle 100 spe­ cies årlig rente (200 rdl.) — thi det vil altid være be­ hagelig for den fornuftige ægtefælle ikke altid at være manden besværlig — med småting. Men vi kan ikke nægte os selv — det ønske, at den under alle omstændigheder — ene måtte ansees at være hendes ejendom — og kun have renter deraf årlig “ .79 Brevet, som slutter med de sædvanlige ønsker for fremtiden, er underskrevet: „Pet. Nic. Arbo“. Der sker tilsyneladende ingen særlige forandringer efter Arbos død. Fru Arbo tager ganske vist fast ophold på Lundbygård, men både palæet i Holmens Kanal, Sans- souci og Aldershvile er stadig til hendes disposition. Den tidligere omtalte nevø, Ole Christopher Arbo, har i be­ gyndelsen bistået hende med forretningerne. Men hun må formodentlig have afviklet firmaet i København, for lidt senere har grev F. C. J. Knuth, amtmand over Kø­ benhavns amt og kurator for Vemmetofte kloster — som nærmeste nabo — varetaget hendes økonomiske interes